Andalusien kan besøges året rundt. Sandstrandene lokker forår, sommer og langt hen i efteråret, og om vinteren kan man gå på opdagelse inde i landet. Hvis man fortrinsvis vil besøge byer inde i landet som Granada og Sevilla, er det bedst at fravælge månederne juli og august, hvor det bliver ulidelig varmt i regionen
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Andalucien
Der er et bredt udbud af sportsaktiviteter i Andalusien i de store byer og på feriestederne. Ridning, golf, svømning, tennis og polo, der er ikke den sportsgren, man ikke kan dyrke i regionen. Ellers er der et væld af festivaler året igennem i Andalusien. Oplev også fejringen af "La Virgen de la Cabeza" ved Sierra Morena nord for Andújar. Jomfruen fejres den sidste søndag i april og over en halv million mennesker samles for at se jomfruparaden, der har rødder tilbage til det 13. århundrede
Der er er utal af hoteller i Andalusien. På de store feriesteder dominerer de moderne hotelkæder, men inde i landet kan man bo billigt på private pensioner, på mere ydmyge hoteller, på campingpladser eller i hytter. Man kan også prøve en overnatning på et slot eller i et kloster. Der er flere vandrerhjem i regionen.
Bestil hotel i Andalusien her
Det er ikke svært at få en taxi i Andalusiens større byer og på feriestederne, hvor man kan praje en på gaden. Ude i de små landsbyer kan det dog være vanskeligt. Det er billigt at køre i taxi, og der køres efter taxameter
Tognettet er godt udbygget overalt i Spanien også i Andalusien. Der kører også busser på de fleste lange strækninger og lokalt. I Sevilla er der desuden en metro. Og alle store byer og feriesteder har indenrigslufthavne
Jaén provinsen i Andalusien er verdens førende producent af olivenolie og oliven. Læg mærke til de mange olivenmarker i området