Valletta
7146 (1997)
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Valletta.
Valletta kan besøges året rundt, men vil man undgå regn, bør man rejse mellem marts og oktober.
I Maltas hovedstad er der rig mulighed for at opleve kultur og underholdning på nært hold. Museer, kirker og parker i hobetal venter på at blive besøgt af eventyrlystne turister, der ønsker at mærke historiens vingesus på egen krop. Er man til shopping, er det oplagt at besøge et af Vallettas daglige markeder på Merchants Street. Maltas største åbne marked, Valletta-markedet, er åbent søndag.
Valletta har et bredt udvalg af hoteller og gæstehuse i forskellige standarder. Maltas turistinformation har en hotelguide på internettet, hvor man kan søge på lige præcis det hotel og den standard, man ønsker.
Bestil hotel i Valletta her
Ligesom på resten af Malta kan man i Valletta hyre en af de hvide taxier med røde nummerplader. Husk at aftale en pris inden turen begynder, hvis ikke chaufføren slår taxameteret til.
Valletta er noget af et trafikknudepunkt. De fleste buslinier har endestation ved byporten, og det betyder, at man praktisk talt kan komme rundt på hele Malta fra Valletta. Der findes også færgeforbindelser fra Valletta til både Sliema og Gozo. Desuden er det muligt at hyre en af de gondollignende taxibåde i Vallettas havneområde.