Lokale forhold i Tyrkiet
Valuta
Tyrkiske lire (TRY / TL)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Nødhjælp
Ring 112 ved akutte nødsituationer i Tyrkiet – politi, ambulance, brand m.m. er samlet under 112.
Drikkepenge
Hotelpersonale, frisører, tjenere og ansatte ved tyrkiske bade får normalt 5-15 procent.
Tidszone
Tyrkiet bruger UTC+3 hele året. Danmark er normalt UTC+1 om vinteren og UTC+2 om sommeren. Derfor er Tyrkiet 1 time foran Danmark om sommeren og 2 timer foran om vinteren.
Vægt og mål
I Tyrkiet benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Væske: liter
Fotografering
Man kan som hovedregel godt fotografere i Tyrkiet. Man bør dog være opmærksom på, at landet har mange troende muslimer, og at man måske ikke bør fotografere hellige steder. Kig efter skilte eller spørg først.
Drikkevand
Postevand kan være behandlet og drikkeligt i flere større byer, men kvalitet og anbefalinger varierer efter område; Det anbefales at bruge flaskevand eller filtreret vand, især uden for større byer.
Elektricitet
I Tyrkiet benytter man følgende strømkilde:
220 volt/50 Hz
Opførsel
Venlighed er en dyd i Tyrkiet. Man bør respektere muslimske konventioner og ikke bære upassende tøj, slet ikke i byer og på hellige steder. Ved strande og swimmingpools kan man sagtens gå i badetøj. Rygning er forbudt i teatre, bybusser og biografer.
Åbningstider
Banker har åbent fra 8.30 til 17.30 (mandag-fredag).
Kontorer har åbent fra 8.30 til 17.30 (mandag-fredag).
Butikker har åbent fra 9.00 til 19.00) (mandag-lørdag).
Mad og drikke
Der spises meget lammekød i Tyrkiet, og man bør prøve shish kebab og döner kebab, som Tyrkiet er verdensberømt for. Ellers spiser tyrkerne meget fisk og skaldyr. Prøv også Dolma, som er vinblade rullet omkring nødder og ribs og skyl det ned med øl eller vin, ligesom tyrkerne gør.
Forhold for handicappede
Forholdene for handicappede er ikke specielt gode i Tyrkiet. Det er kun på store feriesteder som Antalya, hvor man finder særlige indretninger for handicappede. Tyrkerne er dog meget venlige mennesker, der gerne hjælper.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Børnenes Dag og Selvstændighedsdagen, 23. april
Sports- og Ungdomsdagen, 19. maj
Sejrsdagen, 30. august
Republikkens Dag, 29. oktober
De muslimske helligdage Seker Bayram (slutningen på Ramadanen) og Kurban Bayram (Offerfesten).
Overnatning / Hotel i Tyrkiet
Hoteller
Hoteller finder man hvorsomhelst i landet, og der er både hoteller af høj standard og mere ydmyge, men også billige steder. Sammenlign hotelpriser i Tyrkiet her.
Pension
Gæstehuse eller pensioner finder man på feriestederne og i store byer som Ankara og Istanbul.
Vandrehjem
Vandrehjem eller ungdomsherberger findes i større byer og ferieområder. Der kræves som regel internationalt vandrekort.
Camping
Der er mange campingpladser i Tyrkiet. Man skal dog indstille sig på temmelig dårlige faciliteter.
Lokal transport i Tyrkiet
Fly
Der er daglige indenrigsruter mellem de største byer i Tyrkiet. Sammenlign priser på flybilletter til Tyrkiet her.
Bus
Der kører busser til praktisk taget hver en lille flække i Tyrkiet, og det er billigt. Der går også langdistancebusser mellem større byer.
Tog
Togene kan ikke helt konkurrere med busserne rent prismæssigt. Tognettet er rimelig veludbygget mellem større byer, hvor man kan tage sovetog.
Taxi
Taxier er billige i Tyrkiet, men kan være en halsbrækkende oplevelse. Der er taxier at få i alle store og mellemstore byer.
Billeje
Man kan leje biler i de store byer hos de store udlejningsselskaber. Der er udmærkede veje og mange benzinstationer i landet.
Andre transportformer
I Istanbul, Ankara og Izmir kører der sporvogne og Ankara har Metro. Man kan også med fordel tage en dolmus flere steder i Tyrkiet. En dolmus er en kollektiv taxi, der kører en bestemt rute. Find rejser til Tyrkiet her
Hvis du gerne vil finde rejser til Tyrkiet, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Tyrkiet? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Tyrkiet.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Tyrkiet.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Tyrkiet.Find inspiration til Tyrkiet her
Hvis du vil vide mere om rejser til Tyrkiet, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Tyrkiet.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Tyrkiet
