Skt. Petersborg, ofte kaldet Ruslands kulturelle hjerte, er berømt for sin fortryllende arkitektur og rigdom af kunst.
Byen huser det smukke Vinterpalads med Eremitagen, der er et af verdens største og bedste kunstmuseer, den storslåede hovedgade Nevskij Prospekt og den historiske Peter og Paul fæstning. Byens romantiske kanaler, imponerende paladser og det levende kulturliv gør den til en uforglemmelig destination.
Mere om denne dejlige by
Da Peter den Store regerede over det store imperium, som Rusland var for trehundrede år siden, begyndte han at opføre denne majestætiske by. Det store palads, de mange monumenter og de velbevarede hyggelige gader vidner om, hvilken mægtig by Skt. Petersborg var under imperiets storhedstid. I dag er byens gamle bygninger omgivet af eksklusive butikker, hyggelige restauranter og trendy natklubber.
Besøg det historiske Vinterpalads på rejser til Skt. Petersborg
Midt på den historiske Palads Plads i den centrale del af byen står det imponerende Vinterpalads. Dette arkitektoniske vidunder har været vidne til en lang række historiske begivenheder. Her kan du gå på pladsen, hvor tusindevis af strejkende arbejdere blev overfaldet af soldater tilbage i 1905. På din ferie i Skt. Petersborg kan du lære mere om, hvordan disse angreb dræbte hundredevis af demonstrerende og satte gang i en revolution.
Se et af verdens førende kunstmuseer på din ferie i Skt. Petersborg
Når du rejser til Skt. Petersborg, bør du helt sikkert også tage forbi det verdenskendte kunstmuseum Eremitagen. Med undtagelse af Louvre er der ikke noget kunstmuseum, der kan konkurrere med Eremitagen i både størrelse og kvalitet. Her kan du beundre mere end tre millioner værker fra blandt andet Rembrandt, Picasso og Matisse.
Oplev den moderne ballets fødested
Det verdensberømte ”Mariinsky Theatre” er kendt for at være fødestedet for den moderne ballet. Her kan du opleve nogle af verdens bedste dansere og skuespillere stå for underholdningen i de eksklusive omgivelser.
Dette smukke teater stammer helt tilbage fra 1860, hvor det oprindeligt blev bygget som en opera. Det daværende operahus opnåede dog sin storhedstid, da pioneren Michel Fokine startede med at arrangere balletforestillinger her. Hans ånd lever videre, og nu har du mulighed for at få denne unikke oplevelse.
Find rejser til Skt. Petersborg her
Hvis du gerne vil finde rejser til Skt. Petersborg, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til St Petersburg? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Skt. Petersborg.