Den hårde konkurrence på de danske indenrigsflyruter har indenfor de seneste 18 måneder skabt et betydeligt prisfald. Men på de ruter, hvor der er flere operatører bruger de rejsende i stigende grad rejsesøgemaskiner til at finde den billigste flybilletpris. Det viser marts måneds TOP30-liste fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der har optalt antallet af danskernes søgninger efter rutefly-destinationer.Der er travlhed i luften over Danmark. På alle hverdage er der op imod 150 indenrigsflyafgange i Danmark, hvilket giver forbrugerne nok at vælge mellem i transporten mellem landsdelene. Og konkurrencen med bilen og toget er benhård.
Men i 2010 har det danske indenrigsflymarked været det største siden etableringen af den faste forbindelse over Storebælt i 1998. På den største indenrigsrute til Aalborg Lufthavn er der alene tre operatører på ruten, henholdsvis Cimber Sterling, Norwegian og SAS.
Det betyder, at det for forbrugerne er blevet sværere at overskue priserne i markedet, hvorfor mange i stigende grad benytter rejsesøgemaskiner til at skabe det fornødne overblik, så den billigste flybillet kan findes.
Det ser man tydeligt hos rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, hvor København i marts måned var den 7. mest populære destination hos de mange brugere, der bestiller flybilletter ved hjælp af søgemaskinens overblik. Det lykkedes endda København at fortrænge populære destinationer som Rom, Nice og Palma de Mallorca.
"Vores rejsesøgemaskine afspejler konstant forbrugernes aktuelle rejsebehov. Mange har benyttet søgemaskiner til at finde de billigste indenrigsflybilletter i forbindelse med påsken. Men vi ser generelt en stigning i antal forespørgsler og bookinger på indenrigsflyene, idet det kan være svært for forbrugerne at få det komplette overblik over de mange udbudte priser og afgange ," vurderer administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.
Der har i marts måned ikke været ændringer i de tre mest søgte destinationer. Det er stadig Bangkok, Málaga og London i den nævnte rækkefølge. Aalborg er ny på listen som nr. 29 blandt danskernes mest søgte ruteflydestinationer.
Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail:
os@travelmarket.com Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47
MARTS 2011
(Tallene i parentes angiver ændringer i placeringen i forhold til sidste måned)
NR. DESTINATION ÆNDRING 1 Bangkok (Thailand) [0]
2 Málaga (Spanien) [0]
3 London (Storbritannien) [0]
4 Paris (Frankrig) [+1]
5 New York (USA) [-1]
6 Barcelona (Spanien) [0]
7 København (Danmark) [NY]
8 Antalya (Tyrkiet) [0]
9 Rom (Italien) [-2]
10 Nice (Frankrig) [-1]
11 Los Angeles (USA) [0]
12 Palma De Mallorca [-2]
13 Amsterdam (Holland) [+4]
14 Miami (USA) [+1]
15 Phuket (Thailand) [-1]
16 Alicante (Spanien) [0]
17 Lissabon (Portugal) [+1]
18 Berlin (Tyskland) [+3]
19 Las Palmas, Gran Canaria (Spanien) [-7]
20 Istanbul (Tyrkiet) [+9]
21 Manilla (Filippinerne) [-2]
22 Madrid (Spanien) [0]
23 Dubai (Forenede Arabiske Emirater) [-10]
24 San Francisco (USA) [-4]
25 Prag (Tjekkiet) [-1]
26 Athen (Grækenland) [0]
27 Venedig (Italien) [+1]
28 Oslo (Norge) [-3]
29 Aalborg (Danmark) [NY]
30 Sydney (Australien) [-3]
Travelmarket.dk er Danmarks største neutrale markedsplads for rejser på internettet. Op imod 400.000 besøgende benytter hver måned portalen som uafhængig rejsesøgemaskine til at finde et hurtigt overblik over flybilletter, billeje, hoteller samt charter- og temarejser.