Presse

PRESSEMEDDELELSE - 13 Aug 2009

Det dårlige sommervejr og SP-pengene fik danskerne på internettet for at søge efter billige rejser til sol og varme.

Juli måned var rekordmåned for rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk. Der blev registreret godt 450.000 besøg fra rejseinteresserede danskere, som søgte efter billige flybilletter og afbudsrejser. Det er en stigning på 32 % i forhold til samme måned året før, hvor 340.000 danskere lagde vejen forbi rejsesøgemaskinen.

"Vi kan se på vore statistikker, at der har været et meget stort antal søgninger i juli måned, og ifølge de foreløbige tilbagemeldinger er rigtig mange forespørgsler og søgninger blevet konverteret til bookinger hos rejseselskaberne" udtaler adm. direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

Men tydeligvis har den store aktivitet ikke været konstant hele måneden igennem. Først på måneden og sidst på måneden var der relativt stor aktivitet.

"Det er vores opfattelse, at SP-pengene gav stor aktivitet først i juli måned, mens det dårlige sommervejr resulterede i mange søgninger sidst på måneden, hvor det var sidste mulighed for at finde en rejse til sol og varme, inden skoleferien sluttede," vurderer Ole Stouby.

Tendensen med rekordmange rejsebestillinger p.g.a. det dårlige sommervejr er ikke kun et dansk fænomen. Således var juli måned i London´s Heathrow-lufthavn den 3. største måned nogensinde - trods finanskrise og store problemer hos British Airways. Den britiske storlufthavn angiver også det dårlige sommervejr i Nordeuropa som årsagen til det overraskende store passagertal.

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.