Presse

PRESSEMEDDELELSE - 4 Mar 2016

Rekordbillige flybilletter fra Billund til Asien

Et nyt pristjek fra Dansk Flyprisindex viser, at flybilletter fra Billund til flere asiatiske destinationer har nået et rekordlavt niveau. Blandt andet er det billigere end nogensinde at flyve til Beijing og Tokyo fra Billund.

Men det er ikke kun flybilletter til Beijing og Tokyo, der er historisk billige. Kigger man i pristjekket på flybilletter til de andre asiatiske destinationer ser man, at priserne på flybilletter til Bangkok og Dubai er faldet markant sammenlignet med samme afrejseuge sidste år.


Note: Gennemsnitspris for flyvninger t/r fra Billund Lufthavn til de asiatiske destinationer, der indgår i Dansk Flyprisindex.
* Billigste pris fundet nogensinde i Dansk Flyprisindex´ historie.


Se alle byer i pristjekket her - og sammenlign også med tidligere pristjek

"Der er en intens konkurrence blandt de store flyselskaber på ruter til Asien. Og det smitter positivt af på forbrugerne, der rejser fra Jylland, hvor der er gode forbindelser fra både Billund og Aalborg Lufthavn med flybilletter i et rekordbilligt niveau," - udtaler direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk 

Rekord billige flybilletter til Beijing og Tokyo
Det mest bemærkelsesværdige i det seneste pristjek er, at flypriserne fra Billund til Tokyo er de billigste nogensinde målt siden Dansk Flyprisindex begyndte at lave pristjek i 2009. Siden 2012 er prisen faldet med 44% på flybilletter til Beijing og med 40% på flybilletter til Tokyo.

Markant prisfald på flybilletter til Bangkok og Dubai
Når det gælder Bangkok og Dubai, er det prisfaldet i forhold til sidste år, der tiltrækker opmærksomhed. Flyprisen for en flybillet fra Billund til Bangkok med afrejse i uge 16 er faldet med hele 32% på et år, og prisen på en returbillet til Dubai er faldet med 30%.

Tjek altid priser fra flere lufthavne
De meget billige priser på flybilletter til asiatiske rejsemål fra Billund er en forstærkelse af en tendens, der viser, at flybilletter fra Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn ofte er meget billige. Derfor er det en god idé altid at tjekke flypriser fra flere forskellige lufthavne, når man skal bestille en flyrejse.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.