Presse

PRESSEMEDDELELSE - 1 Jan 2022

Pressemeddelelse: 2022 starter med rekordbillige flypriser

Priserne på flybilletter til europæiske rejsemål i uge 4 2022 er de laveste nogensinde, viser et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex der udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk. Ekspert forventer en vinter med mange billige flyrejser til forbrugerne.

Billige flyrejser til populæreste rejsemål
Adskillige flyrejser er meget billige i pristjekket - blandt andet flere flybilletter til 10 af Europas mest populære storbyer, hvor gennemsnitspriserne fra både København og Billund er under kr. 500.

Følgende er nogle af de rekordbillige flypriser for rejser i uge 4.
Billund - Amsterdam, Pris: 769,- (tidligere billigste: 840,-)
København - Barcelona, Pris: 399,- (tidligere billigste: 400,-)
Billund - Prag, Pris: 102,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - Rom, Pris: 86,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund - London, Pris: 51,- (tidligere billigste: 80,-)
* Billund - Paris, Pris: 368,- (tidligere billigste: 815,-)*

* Billigste flypris målt i alle uger siden pristjekket blev startet i 2009.

Se alle priser i det seneste Flyprisindex her
Følg prisudviklingen i interaktiv graf her

"Der er utrolig meget kapacitet i markedet, og efterspørgslen er lav på grund af Corona situationen. Samtidig konkurrerer flyselskaberne som aldrig før, og de er pressede. Derfor har forbrugerne fortsat mulighed for at rejse meget billigt. Jeg vurderer, at priserne vil være rekordlave et godt stykke ind i 2022" - udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk. Graf med europæiske flypriser Gennemsnitsprisen på flybilletter fra Billund til europæiske lufthavne er på kr. 455 og dermed 11% billigere end den hidtil laveste gennemsnitspris på kr. 514, som blev målt i 2019. Fra København er gennemsnitsprisen kr. 423 og er dermed en anelse lavere end i 2016, hvor gennemsnitsprisen på europæiske flyvninger var på kr. 425.

Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer. Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Hvis du har spørgsmål om prisudviklingen på flybilletter eller om danskernes rejser og ferievaner, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Pressemeddelelser

Få alle vores pressemeddelelser på e-mail.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.