Presse

PRESSEMEDDELELSE - 3 Mar 2009

Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk foretog i oktober 2008 en undersøgelse blandt forbrugerne, der viste, at mere end 30% af danskerne var påvirket af finanskrisen. Det havde negativ indvirkning på deres forventede rejseindkøb.
En helt frisk opfølgning på undersøgelsen, foretaget i slutningen af februar 2009, viser nu at det ikke er blevet forværret, men tværtimod er det nu kun 26%, der er negativt påvirket.

På trods af at krisen de seneste måneder er forværret og der dagligt meldes om massefyringer, så ser det ud til, at langt de fleste danskere ikke ønsker at skære ned på rejserne i 2009.
Af de 24%, der er påvirket af krisen, vil 15% rejse færre gange end ellers planlagt - det tal var 17% i oktober. 8% vil købe billigere rejser (10% i oktober) og kun 3% (4% i oktober) vil slet ikke rejse som ellers planlagt.

Billedet er det samme over hele landet, men er i høj grad afhængig af husstandsindkomsten.
Hele 42% af husstande med indkomster under 150.000 er påvirkede af krisen, hvorimod det kun er 17% af husstande med indkomster over 750.000.

Det bekræfter vores fornemmelse af, at danskerne i efteråret var meget usikre og derfor var relativt afventende.
Det har betydet, at den traditionelle store rejsesøgningsperiode, der normalt starter mellem jul og nytår og varer hele januar, i år blev forskudt ca. 2 uger.

Det er positive tegn for hele rejsebranchen, der har måtte tage sin del af de nedskæringer, der generelt har været i samfundet.
Hvis de danskere, der har muligheden for det, ikke skærer ned på rejseforbruget - så er der håb for, at effekten af krisen ikke bliver så hård, som man ellers kunne frygte.

Undersøgelsen er baseret på 1685 besvarelser i perioden 17. februar til 1. marts.
Se uddrag af undersøgelsen her.
Undersøgelsen fra oktober 08 kan ses her.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.