Presse

PRESSEMEDDELELSE - 5 Okt 2011

Kæmpe prisfald på rejser til Australien

Den stigende konkurrence på de interkontinentale flyruter har haft en gunstig effekt på billetpriserne. I løbet af blot to år er flypriserne til den australske millionby Sydney faldet med op til 28 %.

Det dokumenterer den seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.


For blot få år siden var det vanskeligt at opdrive en returbillet fra København til den australske millionby Sydney for under 10.000 kroner.

Download Dansk Flyprisindex nr. 30, rejseuge 44 2011

Men konkurrencen fra mellemøstlige selskaber som Emirates (Dubai) og Etihad Airways (Abu Dhabi) har været medvirkende til at banke priserne helt i bund. Priserne er populært sagt kommet "down under" 10.000 kroners grænsen.

Den billigste returbillet fra København til Sydney med afrejse i uge 44 (31. oktober til 6. november) koster således i dag 6.615 kroner med Etihad Airways via Abu Dhabi. Det er 28 % lavere end i uge 44/2009, hvor den billigste returbillet dengang kostede 9.152 kroner. Se prisudviklingen i denne figur.

"Den kraftige ekspansion fra de mellemøstlige selskaber har betydet, at der er voldsom overkapacitet i markedet. Det vil nødvendigvis indebære lavere priser, og jeg er overbevist om, at prispresset vil fortsætte et stykke tid endnu," vurderer administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Emirates flyver eksempelvis tre gange dagligt mellem Dubai og Sydney, blandt andet med mega-jumboen Airbus A380, mens Etihad Airways har to daglige afgange fra Abu Dhabi til Sydney.

Den traditionelle rejserute til Australien var tidligere via gateways i Asien som Bangkok, Singapore og Hong Kong, eller også på de direkte nonstop-ruter fra London og Frankfurt.

Følg prisudviklingen på flybilletter på Dansk Flyprisindex egen side

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47


Dansk FlyprisindexTM udgives af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk baseret på en oversigt over de billigste returflybilletter til de ti mest populære europæiske og interkontinentale destinationer. Dansk FlyprisindexTM publiceres hver måned.

Travelmarket er en neutral og uafhængig rejsesøgemaskine for rejser på internettet. Hundredtusindvis af besøgende benytter hver måned rejsesøgemaskinen for at få en hurtig og effektiv oversigt over de billigste flybilletter, udlejningsbiler, hoteller samt charter- og rejsetilbud fra danske rejsearrangører.

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.