Nu bliver det lettere for forbrugerne at bestille en flybillet. Det sker gennem en såkaldt "Gebyrberegner", som rejsesøgemaskinen travelmarket.dk stiller gratis til rådighed for forbrugerne.Lav en flysøgning og prøv gebyrberegneren her Det er et velkendt fænomen, at lavprisflyselskaberne tilbyder grundpriser for billetter, hvorpå der så lægges tillæg, gebyrer og ekstraydelser oveni. Det har været til konstant irritation hos forbrugerne, da det herved er vanskeligt at kunne foretage en reel prissammenligning. Men nu har rejsesøgemaskinen travelmarket.dk udviklet en såkaldt "Gebyrberegner", så de rejsende kan sammenligne flyselskabernes totalpriser inklusive gebyrer og tillæg, inden flyrejsen bestilles.
Hvornår ved man, at man har gjort et godt køb? Det kan være svært for mange forbrugere at overskue luftfartsselskabernes flypris-jungle, der er markedsført ud fra forskellige principper. Nogle selskaber oplyser enkeltbilletpriser, mens andre oplyser den mere ærlige returpris. Visse selskaber har skjulte overraskelser med bagage- og ekspeditionstillæg, mens andre igen opererer med totalpriser.
Flypriser med og uden gebyrertravelmarket.dk giver overblik over en lang række gebyrer og tillægsydelser fra især lavprisflyselskaberne. Når der foretages en prissøgning uden gebyrer på rejsesøgemaskinen, er det muligt med ét enkelt klik at få vist billetpriserne, inklusive gebyrer, baseret på brugerens valg af bagage og præferencer med hensyn til sædereservation, samt indregning af eventuelt gebyr for betaling med kreditkort.
Det betyder, at de flybilletter, der måske ved første søgning vil optræde som de billigste, i mange tilfælde kan risikere at blive dyrere. Det er det travelmarket´s "Gebyrberegner" giver et godt og sikkert overblik over.
"Forbrugerne er efterhånden ved at vænne sig til at skulle betale gebyrer og tillægsydelser, når der bestilles flybilletter hos især lavprisflyselskaberne. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde et værktøj, hvor forbrugerne ved hjælp af få klik kan danne sig overblikket over, hvilken slutpris der skal betales. Vi synes her, at vi gør en stor indsats for reel og pålidelig forbrugeroplysning på dette særlige område," forklarer administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.
Den dyreste blev billigstDet på billedet viste eksempel viser, at easyJet og Norwegian som udgangspunkt er billigere end Air France på en returrejse til Paris. Tager man i stedet højde for gebyr for bagage og sædereservation, samt gebyr for betaling med kreditkort, bliver Air France billigst, mens easyJet bliver dyrest. Som udgangspunkt var Air France ca. 100 kroner dyrere pr. billet end den billigste konkurrent. Men slutfacit bliver i stedet, at Air France er omkring 200 kroner billigere, når de forskellige gebyrer og tillæg er indregnet.
For mere information:
Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail:
os@travelmarket.com Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47