Priserne på flybilletter til de fjerne og eksotiske rejsemål har aldrig været billigere i uge 48. | |
Knap 50% af flybilletterne er rekordbillige Dansk Flyprisindex tjekker priserne på flere af de mest populære fjerne rejsemål for de danske rejsende fra Billund Lufthavn, Københavns Lufthavn og Hamborg Lufthavn. I det seneste pristjek var 14 ud af 30 priser de laveste nogensinde for flyvninger i uge 48. Billigt fra Billund til Tokyo Det mest markante prisfald i pristjekket er fra Billund til Tokyo, hvor prisen på en flybillet t/r koster kr. 2.810. Det er den laveste pris, der nogensinde er målt. Tidligere var den laveste pris kr. 3.222. Også billige flybilletter til Sydafrika Priserne på flybilletter til Johannesburg i Sydafrika er de laveste målt i uge 48 for alle 3 afrejselufthavne. En flybillet fra Hamborg til Johannesburg t/r koster kr. 2.641, en flybillet fra Billund t/r koster kr. 3.068 og en flybillet fra København koster kr. 3.121. Flypriserne forventes at falde yderligere Ole Stouby, der er direktør i Travelmarket A/S, som står bag Dansk Flyprisindex, forventer at priserne vil fortsætte med at falde i 2020, da konkurrencen mellem flyselskaberne er mere hård end nogensinde. ![]() Priserne er fundet på prissammenligningssiden travelmarket.dk Om Dansk Flyprisindex Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer. Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex: Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien. Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo. |