Presse

PRESSEMEDDELELSE - 21 Mar 2012

Flybilletter fra CPH er 25 % billigere end Hamborg

Det har gennem mange år været en generel opfattelse, at det er væsentligt billigere at rejse ud af den nordtyske lufthavn i Hamborg. I øjeblikket er billetpriserne til 10 populære storbydestinationer i Europa op til 25 % billigere fra Københavns Lufthavn sammenlignet med Hamburg Airport. 

Download Dansk Flyprisindex nr. 36 (pdf)

Københavns Lufthavn lancerede for nylig en strategi, der skulle positionere lufthavnen som et World Class Hub. Et World Class Hub er naturligvis et trafikknudepunkt med et stort antal flyforbindelser og dermed også attraktive billetpriser for de rejsende.

Ser man på udviklingen i billetpriser, er Københavns Lufthavn godt på vej til at opfylde den del af strategien. Det dokumenterer seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk. Hver fjerde uge tjekkes de laveste billetpriser til 10 udvalgte europæiske storbyer fra de fire danske lufthavne med internationale ruter, henholdsvis København, Billund, Aalborg og Aarhus.

Sammenligner man priserne med en tilsvarende måling fra Hamburg Airport viser analysen, at flybilletter fra Københavns Lufthavn i afrejseuge 16 (fra 16. - 22. april 2012) er op til 25 % billigere end fra den nordtyske lufthavn.

Samtidig er det også værd at notere sig, at Billund Lufthavn og Hamburg Airport mere eller mindre ligger på samme prismæssige niveau i øjeblikket, således at det for jyderne ikke længere kan betale sig at køre over åen efter vand. 

Se prisudviklingerne for de tre lufthavne, Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Hamburg Airport

"I Københavns Lufthavn medvirker konstant stigende aktiviteter fra lavprisflyselskaberne easyJet og Norwegian til at sikre et attraktivt prisniveau, mens Hamburg Airport ikke i samme omfang som tidligere har adgang til lavpristilbud," vurderer administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der udgiver Dansk Flyprisindex. 

Find billige flybilletter

Det hænger blandt andet sammen med, at Air Berlin i stigende omfang koncentrerer sig om trafikknudepunkterne i Berlin og Düsseldorf, således at der er færre lavpristilbud fra Hamborg. Men også det faktum, at det irske lavprisflyselskab Ryanair flyver til og fra lufthavnen i Lübeck længere nordpå, trækker også lavprismuligheder væk fra Hamburg Airport.

I Dansk Flyprisindex indgår prissammenligninger til 10 europæiske storbyer samt 10 interkontinentale destinationer. Europa-destinationerne er følgende: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm og Wien.

Følg prisudviklingen på flybilletter i den interaktive graf på Dansk Flyprisindex egen side 

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.