Presse

PRESSEMEDDELELSE - 21 Jun 2011

Endnu billigere charterrejser i år

På trods af det regnfulde danske sommervejr, kan man fortsat få billige charter- og afbudsrejser. En prissammenligning viser, at charterrejserne i højsæsonen til de fleste populære destinationer er på et historisk lavt niveau.

I højsæsonen juli og august (uge 27-32) er gennemsnitspriserne i år sammenlignet med sidste år billigere til hele 6 ud af 9 destinationer. Det viser en undersøgelse foretaget af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der vedligeholder en database med et samlet udbud af charter- og afbudsrejser til det danske marked.

Med udgangspunkt i søgemaskinens charter- og afbudsrejsesøgemaskine er der fundet den billigste 7-dages rejse med hotel/lejlighed til de ni mest populære rejselande med afrejse fra uge 27 til og med uge 32. Her viser en sammenligning med sidste års priser, at særligt Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien er årets billigste feriedestinationer.

Se oversigt over priserne fra 2010 og 2011 (pdf)

Billigste rejse er 1 uge til Tyrkiet for kr. 1.499 i uge 32, mens Portugal topper med kr. 4.998 kr. i uge 30.

For de hurtige er der i denne uge mange tilbud på afbudsrejser fra bare kr. 998 for 1 uge med hotel/lejlighed til både Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet.

"Som en ekstra bonus til de i forvejen billige charterrejser i højsæsonen har mange rejseselskaber i år tilbud om opgradering til all-inclusive uden ekstra betaling samt store børnerabatter, så forbrugerne får virkelig noget for pengene i år", forklarer administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Samtidig har forbrugerne den fordel, at der i år er det største udbud nogensinde af rutefly til de populære feriedestinationer. Herved kan man selv skræddersy sin ferie med fly og hotel/lejlighed i det antal dage man finder bedst. Priserne er ofte mindst lige så lave som for en færdigpakket charterrejse.

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: ols@travelmarket.com
Telefon: 40 81 72 47

Foto: CC Flickr/MinheaTM

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.