Presse

PRESSEMEDDELELSE - 3 Nov 2009

Danskernes rejselyst usvækket – rejser helst med rutefly

En ny brugerundersøgelse fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk viser, at danskernes rejselyst er usvækket. To eller flere årlige rejser foretrækkes af hele 86 % af respondenterne. Storbyferie i Europa er den mest populære ferieform i øjeblikket.

En ny brugerundersøgelse med deltagelse af ca. 1.500 brugere fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk afdækker at danskernes rejselyst er intakt. Hele 31 % af respondenterne ønsker at rejse to gange årligt, mens øvrige 55 % byder ind på henholdsvis 3 eller 4 rejser årligt.

Det kræver da også en vis økonomi at føre sin udlængsel ud i livet. Derfor har 47 % af brugerne en husstandsindkomst på 500.000 kr. eller derover - og 22 % har et årligt indtægtsgrundlag på 700.000 kr. eller derover i husstanden.

Det viser sig også at det er rejsende i den modne alder, der har tiden og pengene til at føre drømmene ud i livet. I alt 73 % af samtlige respondenter er i 50+ kategorien, et segment der for øvrigt primært rejser uden børn. Der er hermed tale om de såkaldte "DINKIES" (Double Income, No Kids), der fylder mere og mere i kundelisterne hos rejsebureauer og luftfartsselskaber.

Det er ikke de selvstændige eller chef-/direktørsegmentet der dominerer. Det er i stedet funktionærer og tjenestemænd (49 %) samt personer, der har forladt arbejdsmarkedet (27 %). Og hele 71 % af alle respondenter i undersøgelsen råder ikke overraskende over en ejerbolig.

Undersøgelsen viser samtidig, at Europa er det mest populære rejsemål, idet 56 % af respondenterne foretrækker vore EU-nabolande - og især Sydeuropa. Går rejsen til interkontinentale rejsemål står Asien øverst på ønskelisten.

Men der er også klare ønsker til, hvordan ferien skal gennemføres. Hele 61 % ønsker at bruge rutefly, mens kun 35 % af respondenterne ønsker at tage på en decideret charterrejse.

Hele undersøgelsen kan læses her (PDF)

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.