Presse

PRESSEMEDDELELSE - 22 Mar 2018

Billund truer København som Danmarks billigste lufthavn

Billund Lufthavn lægger nu pres på Københavns Lufthavn, når der skal flyves interkontinentalt. Nyt pristjek fra Dansk Flyprisindex viser, at Billund Lufthavn er det billigste valg på 6 ud af 10 rejsemål.

Dansk Flyprisindex, der udgives af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, har tjekket priserne på 10 populære interkontinentale rejsemål siden 2009, og det er første gang, at Billund Lufthavn er billigere end Københavns Lufthavn på 6 ud af de 10 ruter.

Vil man flyve til Bangkok, Rio de Janeiro, Sydney eller Tokyo – er det billigst at flyve fra Københavns Lufthavn. Vil man derimod til Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City eller New York – er det billigst at flyve fra Billund Lufthavn.

Udviklingen i de senere år er ganske klar. Flypriserne på interkontinentale flyruter falder mere fra Billund end fra København, og fortsætter det, vil gennemsnitsprisen ud af Billund snart være lavere end ud af København.
Flypriser

Pristjek foretaget på prissammenligningssiden travelmarket.dk.
 
Flere rekordbillige flybilletter i det nye pristjek
I det hele taget fortsætter priserne i nedadgående retning, og uge 16 viser de billigste gennemsnitspriser nogensinde ud af Billund Lufthavn. Til flere destinationer er der rekordbillige flybilletter.

Det gælder f.eks. til Peking, hvor man kan flyve t/r inkl. skatter og afgifter til kr. 2.402, Dubai til kr. 1.969, Los Angeles til kr. 2.043 og New York til bare kr. 1.957.

Det er især flyselskaberne KLM/Air France og Turkish Airlines, der med deres ruter ud af Billund Lufthavn gør priserne til de interkontinentale destinationer mere attraktive end ud af Københavns Lufthavn.
 
Luftfartsekspert ser positivt på udviklingen
Det er tankevækkende, at Danmarks største danske provinslufthavn er ved at overhale storebror i København med de mest attraktive interkontinentale flypriser til forbrugerne. Det gør, at Billund Lufthavn i mange tilfælde bliver endnu mere attraktiv at benytte, når man skal rejse langt, og det bør på sigt få flere flyselskaber til at overveje direkte ruter til fjerne rejsemål. Særligt populære destinationer som New York og Bangkok bør være interessante for mange flyselskaber” – vurderer direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk 

Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:
Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.
Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Hent tallene fra pristjekket og se graf i dette Excelark

Kontakt

Pressemeddelelser

Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til info@travelmarket.com.

Så sætter vi dig på listen.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.