Selvom højsæsonen nærmer sig med hastige skridt, er det stadig billigere end nogensinde at flyve på ferie fra Danmark til de europæiske storbyer. Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk, der hver 4. uge publicerer Dansk Flyprisindex, har tjekket flypriserne i uge 24 umiddelbart inden skoleferiens start. Her er det muligt at flyve fra København til 10 europæiske hovedstæder til en gennemsnitpris på 691 kr. - men til alle destinationer er prisen under 1.000 kr. De billigste flybilletpriser er i løbet af de seneste 10 måneder faldet med 20 - 35 % fra de danske lufthavne, viser Dansk Flyprisindex.Download Dansk Flyprisindex nr. 12 (rejseuge 24) her (pdf)Flybilletpriserne fra danske lufthavne til de ti mest populære europæiske hovedstæder har ændret sig markant gennem de seneste 10 måneder. Det er i dag muligt at flyve fra København, Billund og Århus til ti populære europæiske storbyer for 1.000 kr. eller derunder.
Billigst er det fra Københavns Lufthavn, der har en gennemsnitspris på 691 kr. til de europæiske destinationer i Dansk Flyprisindex. Herefter følger Billund Lufthavn med 856 kr. og Aarhus Lufthavn med lige præcis 1.001 kr. Det svarer til prisfald på mellem 20 % og 35 % siden august måned sidste år. Derimod er det blevet dyrere at flyve fra den nordtyske lufthavn i Hamburg, hvor priserne er steget med 17 %.
Det norske lavprisflyselskab Norwegian dominerer det europæiske prisindex med at være prisledende på 7 ud af 10 destinationer. Derimod er det Ryanair, der dominerer fra provinslufthavnene i Århus og Billund. Eksempelvis koster en returbillet til henholdsvis London og Rom med afrejse fra Billund Lufthavn kun 104 kr., mens en returbillet fra Aarhus Lufthavn til Oslo-Rygge kan gøres for beskedne 44 kr. Det fremgår af seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der er udarbejdet med grundlag i afrejser i uge 24 fra 14. - 20. juni 2010.
"Selvom børnenes skoleferie og dermed højsæsonen nærmer sig, vil det stadig være muligt at finde flybilletter til rigtig gode priser. Det er ganske udsædvanligt, at det midt i juni måned er muligt at finde så mange destinationer til under 1.000 kr. for en returbillet," siger administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.
Markedet for interkontinentale flybilletter har ikke været gennem samme udvikling som indenfor Europa. De interkontinentale flypriser er lige nu præget af to større begivenheder. Uroen i Bangkok betyder, at priserne på en returbillet fra København til Bangkok er faldet til et niveau under 4.000 kr. Til gengæld er flypriserne til Johannesburg p.g.a. den forestående VM-slutrunde i fodbold steget med op til 50 %.
Se udviklingen af de billigste flypriser over tid i dette interaktive diagramKontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail:
os@travelmarket.com Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47
Dansk Flyprisindex udgives af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk baseret på en oversigt over de billigste returflybilletter til de ti mest populære europæiske og interkontinentale destinationer. Dansk Flyprisindex publiceres hver måned.