Istanbul
12.000.000
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Istanbul.
Man skal ikke besøge Istanbul i sommermånederne, hvis man vil have en behagelig rejse. Byen bliver ulidelig varm, og når det samtidig er en storby med larm og kaos, er den ikke sjov at være i, når der er 42 graders varme. Til gengæld er der dejligt i Istanbul forår og efterår, hvor klimaet er tilpas mildt.
Fra slutningen af juni til midten af juli er der international kunstfestival i Istanbul. Herefter afholdes en folklore og musikfestival, og i midten eller slutningen af september afholdes den årlige vandmelonfestival. Året rundt er der desuden masser af teater, musik og folklore at opleve i Istanbul.
Det er meget nemt at finde et sted at overnatte i Istanbul. Byen har masser af hoteller fra de mest skrabede og billigste til femstjernede luksushoteller. Du kan også finde campingpladser udenfor byen. Faciliteterne er dog temmelig dårlige. Kig også efter pensioner eller privat indkvartering, det er billigt og som oftest udmærket.
Bestil hotel i Istanbul her
Det er meget nemt at få en taxi i Istanbul. De er billige, men kører ikke altid efter færdselsregler og taxameter.
Der er sporgvogne i Istanbul. Som dækker bymidten. Der kører desuden masser af busser. Prøv også en dolmus, der er en kollektiv taxi, som kører af bestemte ruter.
Vær opmærksom på, at Istanbul ligger i en jordskælvszone. Der har de seneste år været jordskælv i områder nær millionbyen, så det er ikke risikofrit at rejse i Istanbul. Pas også på trafikken.