Rundrejse i Kina? – 5 seværdigheder du bare skal se

Rundrejse i Kina? – 5 seværdigheder du bare skal se

Maria Erica Jensen
En rundrejse i Kina er en af de oplevelser, der står højt på listen over danskernes drømmerejsemål. Men Kina er et kæmpe stort land, så hvad skal du dog vælge at se på din rejse til Kina?

Læs også: Rejsebudget til Kina – oplev Østens mystik

Kina er kendt verden over for sit fyrværkeri og røde drager, for dans og akrobatik, for sine pandaer, som lever i store bambusskove, for en særegen skønhed og for sine mange, mange indbyggere.

5 seværdigheder i KinaMen Kina er også et land med en særlig aura af mystik, der blandt andet stammer fra et kulturliv med ældgamle traditioner. Lige så moderne og nytænkende kineserne er, lige så vigtig er deres historie og kultur.

Kina er en smeltedigel for det traditionelle liv og for det moderne, og landet præsenterer sig selv på en usædvanlig smuk og indbydende måde med et uendeligt hav af seværdigheder, fantastiske naturoplevelser og meget venlige og hjælpsomme mennesker.

Der er bestemt ikke noget at sige til, at så mange danskere drømmer om rundrejser i Kina.

Vi har her samlet 5 fantastiske seværdigheder, som kan inspirere dig til, hvad du skal opleve på din rundrejse i Kina.

Den Kinesiske Mur (Beijing)

Den Kinesiske Mur – så bliver det vist ikke meget større! Muren er en af de største seværdigheder i verden, og det har den været i intet mindre end 2000 år.

Sightseeing i BeijingMuren er mere end 8.500 km lang, og den løber fra det østlige til det vestlige Kina. På vejen kommer den igennem byer, steppeområder, ørkenlandskaber og bjerge. Den Kinesiske Mur er faktisk ikke én mur, men flere mursektioner, der tilsammen udgør en imponerende helhed, der altid slår benene væk under sine besøgende.

Beijing er et af de bedste steder i Kina at besøge Den Kinesiske Mur, og der er flere steder i byen, hvor du kan opleve den. Du kan tage på en dagstur med guide, der kan fortælle dig om murens historie, eller du kan selv organisere din tur – så det er bare med at vælge den måde, der passer bedst til dig. Den Kinesiske Mur er på UNESCOs verdensarvsliste.

Hvis du er vild med at løbe, kan du deltage i det årlige løb på muren, hvor der både er maraton-distance, halvmaraton og et mindre ”hygge” løb på 8,5 kilometer.

Den Forbudte By (Beijing)

Den Forbudte By er navnet på kejserpaladset i Beijing, hvor Kinas skiftende herskere i flere hundrede år havde deres hjem.

Rundvisning i den forbudte byDet gamle kejserpalads er et af de absolutte must-sees på din rundrejse i Kina. Paladset blev bygget i starten af 1400-tallet, og det blev brugt som residens helt indtil 1911.

Den Forbudte By er det største tempelområde i verden, og det er et storslået område med mange forskellige paladsbygninger, templer, tårne, porte og andre bygninger, der alle er dekoreret på smukkeste vis. Som navnet antyder, så var det forbudt for den almindelige kineser at komme ind på paladsets område – der var faktisk dødsstraf for at overtræde denne lov.

I Den Forbudte By er Paladset For Højeste Harmoni den vigtigste bygning, og det er også den største. Her kan du finde den gamle dragetrone med de flotte udskæringer, hvor kejserne sad og modtog fornemme besøgende og tro landsmænd. Paladset For Højeste Harmoni blev brugt ved særlige lejligheder, som kroningsceremonier, kejsernes fødselsdage og andre store begivenheder.

Det er en imponerende oplevelse at besøge Den Forbudte By, hvor du kan bruge mange timer på at gå rundt og se de forskellige bygninger og besøge de fine museer.

Du vil opleve et mylder af turister, når du besøger det gamle kejserpalads, men det er også en af de absolut største seværdigheder i hele verden.

Den Himmelske Fredsplads (Beijing)

Indgangen til Den Forbudte By ligger lige ved Den Himmelske Fredsplads, og det verdensberømte portræt af Mao hænger og skuer ud over pladsen fra indgangsporten, Tiananmen-porten, til det gamle kejserpalads. Det var fra toppen af denne port, at Mao udråbte Folkerepublikken Kina.

Sightseeing i BeijingFor kineserne er Den Himmelske Fredsplads og især Tiananmen-porten nationalsymbolet for deres land.

Den Himmelske Fredsplads er hjertet i Beijing, ligesom Beijing er hjertet i selve Kina.
Pladsen er dog ikke altid så fredelig, som det kinesiske styre kunne tænke sig. Igennem tiden har Den Himmelske Fredsplads lagt fliser og asfalt til store demonstrationer mod magthaverne, og det er ikke altid gået lige stille for sig.

Ud over indgangen til Den Forbudte By og Tiananmen-porten kan du også besøge Maos mausoleum på Den Himmelske Fredsplads, og du kan gå en tur i den meget stemningsfulde Beihai Park, der ligger tæt på pladsen og lige vest for Den Forbudte By.

Terrakotta-krigerne fra Xian

Xian er en af Kinas mest legendariske byer. Xian opstod for mere end 3.000 år siden, og byen var engang Kinas hovedstad.

sightseeing i XianXian lå på handelsruten Silkevejen, der gik fra Kina til Sydøstasien, Indien, Centralasien, Rusland og hele vejen til Middelhavslandene.

Xian er først og fremmest kendt for fundet af de 6.000 mandsstore terrakotta-krigere, som Kinas første kejser, Qin Shi Huang, fik lavet til sin grav.

Præcis hvorfor den store kejser valgte at blive begravet med de mange statuer vides ikke. Mange arkæologer er af den opfattelse, at kejseren ville sikre sig en hær til livet i dødsriget, men der kan sagtens være andre forklaringer.

Det er en enestående oplevelse at se de mange udstillede terrakotta-krigere, og du kan tage på organiserede ture, hvor dygtige guider fortæller om det, I ser.

The Bund og Vandbyen Qibao (Shanghai)

Hvor Beijing i mange øjne er det ”rigtige” Kina med sine mange storslåede attraktioner og helt særlige stemning af kultur og ånd, så er Shanghai den moderne storby med høje skyskrabere og et pulserende liv.

sightseeing i ShanghaiShanghai ligger ved Yangtze-flodens udmunding, og det har altid sikret byen en vigtig plads i det kinesiske handelsliv.

I Shanghai er et besøg på byens havnefront, The Bund, nærmest obligatorisk. Her ligger byens hundredår gamle handelshuse, hvor kolonimagterne lagde kimen til den finansmagt, som Shanghai er i dag.

Om aftenen og natten er udsigten fra The Bund præget af neonlys i alverdens farver, der oplyser byens skyskrabere. Find dig en dejlig restaurant, og nyd et lækkert måltid mad, før du begiver dig ud i nattelivet.

Når du er i Shanghai, er det en glimrende idé at besøge den gamle kanalby Qibao. Qibao ligger inde i Shanghai by men er som en lille tidslomme midt i alt det moderne.

I Qibao er der en helt anden ro, end i resten af byen, og det er skønt at gå rundt i området, hvor kanalernes klukkende lyde høres i de gamle, smalle gader. Her er butikker med lokal kunst og håndarbejde. Derudover kan du smage lokale drikkevarer, se skyggeteater og besøge det smukke Qibao Temple.

Og hvis du er til særlige former for oplevelser, så kan du være heldig at se en græshoppekamp – en begivenhed, der blev sat stor pris på i gamle dage, og som i dag stadig foregår i Qibao.

Sådan finder du din rundrejse i Kina

Uanset om du vil på en arrangeret rundrejse i Kina eller hellere vil arrangere rejsen selv, så har du gode muligheder for at finde rejsen her på Travelmarket.dk.

I vores søgemaskine med temarejser  finder du flere forskellige rundrejser til Kina fra forskellige rejsebureauer. Her er både rejser med og uden dansk rejseleder. Se et udvalg af populære rundrejser i Kina på denne liste.

I vores flysøgemaskine kan du sammenligne priser fra mere end 800 forskellige websider og finde den billigste flybillet.
Hvis du kan rejse på flere tidspunkter af året, kan du finde det billigste tidspunkt i Dansk Flyprisindex.
Du kan også søge efter hoteller i vore søgemaskine med hoteller.

Hav en rigtig dejlig rundrejse i Kina – det er virkelig en oplevelse for livet!

Fotos:
Topfoto af (c) istockphoto / hxdyl
Den Kinesiske Mur (c) istockphoto / jarnogz
Den Forbudte By (c) istockphoto / joebrandt
Tiananmen-porten (c) istockphoto / luxizeng
Terrakotta-krigerne fra Xian (c) istockphoto / Jjacob
Vandbyen Qibao (c) istockphoto / zorazhuang

 



Kommentarer til indlægget

  1. Hej Maria
    Min kammerat og jeg kører til Kina 3.April næste år på motorcykler fra nordsjælland og til Shanghai er vores plan, hvad skal man bare opleve i Kina?
    Mvh Jesper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.