Rejseguide til Finland

Rejseguide til Finland

Finland er kendt for sine mange søer og store skove, og netop søerne og skovene optager så megen plads, at landet trods sin størrelse kun har en befolkning på fem millioner. Landet er således både sommer og vinter leveringsdygtig i alle former for udendørsferier.

Fakta


  • Suomen Tasavalta

  • Helsinki (532.053)

  • 338.000 km2

  • Finsk

  • Evangelisk-luthersk og Ortodoks

  • 5.000.000

  • Republik

  • Finland er kendt som de 1000 søers land, og 33.522 km2 af landets areal er da også dækket af i alt 187.888 søer. Landets indre er rigt på fjelde og skove, mens det østlige Finland består af frugtbare sletter. Selvom landet er meget stort, bor her kun fem millioner mennesker.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Finland opleves bedst i de varme sommermåneder frem til september, men skal man til Lapland, anbefales det dog, at vente til myggesværmene er forsvundet omkring september.
Skal man dyrke vintersport i Finland, bør man rejse mellem januar og marts, mens skisport i Lapland på grund af solens fravær først kan anbefales, når sæsonen stopper i landets sydlige del.
Om sommeren er solen stort set på himlen konstant, mens vinterhalvåret er meget mørkt. På denne årstid kan man dog så til gengæld se nordlys.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

EURO
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er netcaféer i alle de større byer i landet.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Finland skal man ringe på følgende nummer:
Politi, ambulance og brandvæsen (112).

Drikkepenge

Generelt forventes der ikke drikkepenge i Finland, men det er i orden at runde op på regningen for at belønne god service eksempelvis på restaurant.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Finland.

Vægt og mål

I Finland benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo

Fotografering

Udvis almindelig høflighed og spørg altid før fotografering.

Drikkevand

Man kan roligt drikke vand fra hanen i Finland.

Elektricitet

I Finland benytter man følgende strømkilde:
230V AC, 50 Hz.

Opførsel

Med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen kan man nå langt i Finland.

Åbningstider

Banker har åbent fra 9.00 til 16.15 (mandag-fredag).
Butikkerne har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 14.00 (lørdag).
Fødevarebutikker er desuden ofte åbne til klokken 20.

Mad og drikke

Rensdyr og elsdyr hører til blandt de finske nationalretter og kan fås året rundt stort set hvor som helst. Herudover er ferskvandsfisk fra Finlands utallige søer et meget udbredt fænomen på landets spisekort.
Af drikkevarer kan nævnes det finske øl samt landets mange forskellige likører og vodkaer.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Helligtrekonger, 6. januar
Arbejdernes dag, 1. maj
Selvstændighedsdagen, 6. december
Jul, 25. og 26. december.

Overnatning / Hotel

Camping

Der findes næsten 400 campingpladser i Finland, og de er generelt af rigtig god kvalitet. Pladserne ligger oftest i nærheden af vand, vej eller by og holder åbent fra omkring maj til september, i det nordlige Finland dog lidt kortere. Den finske campingorganisation kan kontaktes på: mailto: camping@matka.pp.fi
Ønsker man at overnatte for sig selv, gælder den såkaldte allemandsret i Finland, og den giver blandt andet ret til at slå telt op, hvor man vil, så længe det ikke er til gene for mennesker eller natur.

Hoteller

Finlands hoteller er delt ind i tre priskategorier, og de dyreste findes i Helsinki og i Lapland. Mange af de finske hoteller er udstyret med sauna og ofte også swimmingpool. I sommerhalvåret omdannes flere kollegier til hoteller.

Pension

Der findes en del private udbydere af Bed and Breakfast spredt ud over Finland. Børn under fire år bor gratis, mens børn op til 11 år betaler halv pris.
Værelserne kan ligge i enten private huse eller små hytter.

Vandrehjem

Finske vandrehjem klassificeres fra en til fire stjerner, og flere steder kan man gennem sit vandrehjem leje både cykler og kanoer.

Andre overnatningsformer

Bondegårdsferie er et udbredt fænomen i Finland, og oplysninger kan fås gennem turistbureauet. Ungdomshostels findes også i Finland, men langt de fleste har kun åbent i sommerhalvåret, da de ofte bruges som skoler eller kollegier uden for sæsonen.

Lokal transport

Fly

Der findes 23 lufthavne rundt omkring i Finland, og flyselskabet Finnair forbinder stort set hele landet med en lang række indenrigsruter.
Book flybilletter her

Bus

Stort set hele Finland er forbundet med bus, og der er gode rabatordninger at hente for studerende og pensionister. Kontakt turistbureauet for køreplan og rabatinformation.

Tog

Finland råder over et rigtig godt jernbanenet, der tilmed også er forholdsvist billigt. På flere strækninger er der indsat højhastighedstog. Børn under seks år rejser gratis, mens børn op til 16 år rejser for halv pris.

Taxi

Man kan praje en taxi i stort set enhver finsk by. Man betaler ikke drikkepenge til chaufføren, men priserne stiger i aften- og nattetimerne samt i weekenden.

Billeje

Man kan leje sig en bil i de fleste større byer i Finland. Man skal generelt have haft kørekort i et år for at få lov til at køre udlejningsbil.

Har du fået lyst til at rejse til Finland?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Charter (fly+hotel)
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud