Panoramaudsigt over en kanal i en by med bygninger, en båd og flag.

Seværdigheder Tyskland

Tyskland er fyldt med seværdigheder, der spænder fra historiske monumenter og storslåede slotte til levende storbyer, smukke naturområder og traditionsrige kulturoplevelser.

Uanset om rejsen går til Berlin, München, Nordtyskland, Sydtyskland, Østtyskland, Vesttyskland eller det centrale Tyskland, venter der oplevelser for både historieinteresserede, naturelskere og storbyrejsende. Her får du et overblik over nogle af de mest kendte og spændende seværdigheder i Tyskland.

Berlin

Berlin er en by, hvor historien hele tiden er nærværende. Den tyske hovedstad rummer nogle af landets mest ikoniske seværdigheder og fortæller både om krig, deling, genforening og moderne storbyliv. Her finder du alt fra Berlin Muren og Brandenburger Tor til Reichstag, store events og en af Europas mest kendte zoologiske haver.

Berlin Muren

I 28 lange år, var Berlin Muren symbolet på en stor tragedie – adskillesen af familie, venner og bekendte. Adskillelsen af et folk. I dag står resterne som symbol og advarsel. Symbol på den genvundne frihed og sammensmeltning. Advarsel til hele verden om den skæbne, der overgik landet.

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor må siges at være selve symbolet på Berlins sejre og fald. På toppen af bygning fra 1791 ses sejrsgudinden Nike der, ironisk nok, har vendt sin stridsvogn i vestlig retning.

Reichstag bygningen

Det er den britiske arkitekt, Sir Norman Foster, der har stået for restaureringen af den tyske Rigsdag. Den genfødte bygning, der er en kombination af nyt og gammelt, huser i dag det tyske parlament.

Berlin Maraton

Hvert år afholdes Berlin Maratonløb, der efterhånden er blevet et af de vigtigste og mest prestigefyldte maratonløb i verden. En kombination af en jævn rute, godt vejr og en unik atmosfære gør Berlin maratonen til det hurtigste maratonløb i verden.

Berlin Zoologiske Have

Tysklands ældste zoo og en af verdens mest artsrige zoologiske haver med ca. 1.200 arter.

Læs også: Berlin på 2 dage | Den ultimative guide og gode tips til dig
Læs også: Storbyferie i Berlin – her er de bedste rejsetips og tilbud
Læs også: Julemarkeder i Berlin – Her er de bedste tips

München

München er Bayerns elegante hovedstad og en af Tysklands mest populære storbyer. Byen kombinerer gamle kirker, store kunstsamlinger, grønne parker, ølkultur og olympisk arkitektur. München er samtidig kendt for sin traditionsrige atmosfære, hvor historiske bygninger, ølstuer og festivaler spiller en central rolle.

Frauen kirken (München)

Med dens to karakteristiske kuppeltårne er Frauenkirche et af Münchens mest berømte vartegn. Kirken fra det 15. århundrede, der er bygget i gotisk stil, er desuden hjemsted for Münchens ærkebiskop.

Galleriet Alte Pinakothek (München)

I Münchens museumskvarter ligger et af de største gallerier i Europa og den største samling tyske malerier i verden. Die Alte Pinakothek har desuden verdens største Rubens-samling på 62 værker, der i særklasse viser omfanget af denne kunstners arbejde.

Münchens engelske have (München)

En af verdens største og smukkeste byparker ligger i München. Byens største legeplads, der blev grundlagt i 1785, dækker et areal på cirka 3,7km2, og fungerer således som Münchens lunge.

Oktoberfesten (München)

Den 16 dage lange Oktoberfest er verdens største og mest støjende offentlige festival. I forbindelse med øl-gildet, bliver der bygget en lille landsby af telte og forlystelser, hvor mere end seks millioner deltagere drikker millioner liter øl og fortærer tusindvis af pølser.

Olympiapark (München)

Den olympiske park, der var hjemsted for de olympiske leje i 1972, rummer søer, cykelstier, sportsfaciliteter, koncertpladser, restauranter og et fodboldstadion. Desuden kan den kendes på det karakteristiske teltagtige tag der dækker et areal på 75.000m2.

Ølstuen Hofbräuhaus (München)

I Bayern findes der et utal af beværtninger og øl-stuer, men ingen er så kendte som Münchens Hofbräuhaus, der blev bygget i 1589 af Hertug Wilhelm V af Bayern. På trods af den store turistbevågenhed omkring Hofbräuhaus har øl-stuen stadig et fast lokalt klientel.

Sydlige Tyskland

Det sydlige Tyskland byder på nogle af landets mest eventyrlige og naturskønne oplevelser. Her finder du romantiske byer, imponerende slotte, bjerglandskaber, vintersportsområder og velbevarede middelaldermiljøer. Regionen er især oplagt for rejsende, der vil kombinere kultur, historie og storslået natur.

Den Romantiske Vej (Würzburg og Füssen)

En af Tysklands største attraktioner gennem tiderne er Den Romantiske Vej mellem Würzburg og Füssen. På den 350 kilometer lange vej passerer man en masse hyggelige byer og nogle af de flotteste seværdigheder i Tyskland.

Neuschwanstein Slot (Bayern)

Et af de mest spektakulære arkitektoniske bedrifter i Bayern er det berømte eventyrslot, Schloss Neuschwanstein blev påbegyndt i 1869 af Ludwig II og aldrig færdiggjort. Slottet ligger på en bjergryg omgivet af sneklædte bjerge, smukke søer og høje graner.

Garmisch-Partenkirchen området (Garmisch Partenkirchen)

Er man til vintersport er Garmisch-Partenkirchen stedet i Tyskland. Området har tre alpine skiområder og Tysklands højest beliggende gletcherområde, Og med Tysklands højeste bjerg: Zugspitze på 2.962 m.

Byen Bamberg (Bamberg)

I Nordøstbayern ligger en af Tysklands bedst bevarede byer, Bamberg. Den 1000 år gamle universitets- og domkirkeby har 2300 fredede bygninger, hvoraf de fleste har en original barokfacade.

Nordlige Tyskland

Nordlige Tyskland ligger tæt på Danmark og rummer en blanding af kystnatur, kunst, historie og storbyoplevelser. Her kan du opleve Hamburg fra luften, besøge klassiske museer, gå på opdagelse i Slesvigs historie og rejse ud til øer i Nordsøen. Området er velegnet til både korte ferier og længere rundrejser.

Luftballoner over Hamburg (Hamborg)

Hvis man har pengepungen i orden og ønsker at se Hamburg fra oven, kan man kontakte et luftballonselskab, der tilbyder ture mellem april og oktober på en times varighed.

Panoptikum-Vokskabinettet (Hamborg)

Tysklands ældste og største voksmuseum” med over 120 figurer fra historien, sporten og showbizz.

Nolde museet (Seebüll)

I Seebüll få kilometer fra den dansk-tyske grænse ligger Nolde-museet, der råder over cirka 200 malerier af den ekspressionistiske maler Emil Hansen fra Nolde. Museet ligger desuden i en smuk blomsterpark anlagt af kunstneren selv.

Slesvig Domkirke (Slesvig)

Nordvest for Slesvig-Holstens hovedby Kiel ligger den gamle by Slesvig, der har spillet en stor rolle i historien. Den største seværdighed i byen er Slesvig Domkirke, der blev grundlagt i begyndelsen af det 11. århundrede, men senere ombygget i flere omgange. Inde i kirken kan man se det berømte Brüggeman-alter, der er et træskærerkunstværk i verdensklasse.

Øen Helgoland (Helgoland)

70 kilometer ude i Nordsøen ud for den Nordfrisiske kyst ligger Helgoland. Den særprægede ø er 1700 meter lang og 600 meter bred og hæver sig på stejle klipper 70 meter og havets overflade. På grund af øens størrelse må man ikke medbringe biler og cykler.

Østlige Tyskland

Østlige Tyskland er rig på kulturhistorie, arkitektur og byer med stor betydning for Europas udvikling. Her kan du opleve reformationens spor i Wittenberg, barokarkitektur i Dresden og handelsbyhistorie i Leipzig. Regionen er oplagt for dig, der vil dykke ned i Tysklands historiske og kulturelle arv.

Byen Wittenberg (Wittenberg)

Byen Wittenberg i delstaten Sachen-Anhalt bliver af mange kaldt for reformationens vugge, da det var her Luther startede sit korstog mod katolicismen. Martin Luther blev ansat som professor ved byens universitet i 1508, og det er spændende at gå rundt og følge, hvordan reformationen har påvirket huse, kirker og klostre i byen.

Zwinger palæerne (Dresden)

I Sachens hovedstad, Dresden, ligger der en række flotte barok-palæer, der blev opført 1710-1728 af byens berømte kurfyrste August den Stærke. Palæerne, der udgør Zwinger, er i dag omdannet til udstillingsbygninger.

Byen Leipzig (Leipzig)

Byen, der igennem tiden har været en af Tysklands vigtigste handelsbyer, råder over adskillige flotte seværdigheder. En af dem er rådhuset i Leipzig, der regnes for en af Tysklands smukkeste renæssancebygninger.

Vestlige- og centrale Tyskland

Vestlige Tyskland rummer en bred vifte af seværdigheder, fra historiske bymidter og universitetsbyer til domkirker, romerske monumenter, kurbyer og naturskønne områder. Regionen byder på både storbyliv, kulturarv og klassiske rejsemål som Köln, Heidelberg, Bonn, Trier, Stuttgart, Baden Baden, Bodensee, Harz Nationalpark og Schwarzwald.

Rådhuset i Frankfurt (Frankfurt)

Hvis man skal rundt i Frankfurt, er det en god idé at starte sin færd i byen midtpunkt, Römerberg. Her ligger rådhuset fra 1322, der er blevet restaureret og udvidet i flere omgange.

Heidelberg Universitet (Heidelberg)

Universitetet i Heidelberg blev oprettet i 1386 og er Tysklands ældste. Den højere læreanstalt, der i dag tæller omkring 30.000 studerende, har gennem de sidste 150 år fostret mere end en håndfuld nobelprismodtagere.

Kölner Domkirke (Köln)

Kölns Domkirke er Tysklands største kirke og Nordeuropas største gotiske katedral. Med sine to gotiske spir på 157 meter dominerer kirken hele den indre by. Katedralen blev ramt og hårdt beskadiget under 2. verdenskrig, men overlevede; genåbnet/reparationer tilstrækkeligt afsluttet i 1956.

Beethovens fødested (Bonn)

På Bonngasse 20 ligger det, der må betragtes som Bonns vigtigste seværdighed. Her fødtes den verdensberømte komponist, Ludwig van Beethoven i 1770, og i dag er hans hus omdannet til museum for nogle af hans instrumenter og redskaber.

Det romerske monument Porta Nigra (Trier)

Tysklands ældste by Trier har bevaret mange romerske monumenter. Den bedst kendte er Porta Nigra, byens port og vartegn fra 170 efter Kristi, der stadig ser ud, som den gjorde for 2000 år siden.

Byen Stuttgart (Stuttgart)

I Baden-Württembergs hovedstad, Stuttgart er der adskillige flotte seværdigheder. Storbyen råder blandt andet over Schlossgarten, Carl Zeiss Planetarium og Alte og Neue Staatsgalerie, der alle er nogle af Baden-Württembergs flotteste seværdigheder.

Baden Baden Kasino (Baden Baden)

I kulturbyen Baden Baden, der årligt har 300.000 gæster ligger et af verdens smukkeste kasinoer. Det lokale kasino, der er Tysklands ældste, er anlagt i 1838 og tiltrækker både spillende gæster og tilskuere. Pæn påklædning er en forudsætning for at komme ind.

Bodensee søen (Bodensee)

Bodensee, ligger i den sydligste del af landet og grænser op til Østrig og Schweiz. Søens vand er så rent, at Stuttgart henter sit drikkevand derfra.

Schwarzwald området (Schwarzwald)

Romerne var de første, der udnyttede Schwarzwalds helbredende vande for 19 århundreder siden. I dag er området, der ligger i Tysklands sydvestlige hjørne, et herligt og velbesøgt feriemål, hvor klimaet er mildt og kulturtilbudene mange.

Harz Nationalpark (Harz)

I 1994 etablerede Niedersachsens delstatsregering Tysklands 11. naturpark ved foden af Harzens bjergområde. Den dækker et areal på cirka 24.700 hektar og indeholder adskillige dyrearter og mange uberørte naturområder.

Har du fået lyst til at rejse til Tyskland?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.

Gode rejsetilbud til Tyskland

Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her