Seværdigheder Amazonas

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 8.797,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Amazonas

Flodbådstur (Amazonas)
Det ufremkommelige terræn i junglen gør, at den mest effektive transportform er via floderne. De faldefærdige pramme, der besejler det indviklede net af floder, er den eneste måde at komme frem på for lokalbefolkningen, men for turister er det at ligge henslængt i en hængekøje, mens prammen lystigt tøffer gennem junglen blevet en attraktion i sig selv. Fra båden kan man iagttage livet på bredderne, mens man er tæt på lokalbefolkningen. Bådrejser har som regel mad og drikke inkluderet i prisen. De dyreste ture er med turistbåde, mens det er langt billigere at gå ombord på en fragtbåd og slå sin hængekøje op. Hvis du gå en tur på havnen i Manaus, skal du nok kunne finde en båd, der vil tage dig med mod Colombia eller Peru.
Jungletur (Amazonas)
Som turist er det vanskeligt at bevæge sig rundt i delstatens hovedstad Manaus uden at blive antastet af folk, der vil sælge en tur ind i junglen. Der er masse af flotte og farvestrålende brochurer med billeder af planter og dyr, men de holder sjældent alt, hvad de lover. Du bør i stedet sikre dig i detaljer, hvad turen indebærer. Insister også på at møde guiden inden du betaler. En endagstur er ikke nok, hvis du vil se junglen. Du bruger alt for lang tid på transport og kommer ikke langt nok væk, til at det bliver interessant. Fire dage er et anbefalet minimum for en tur. Det er ikke billigt at besøge junglen i Amazonas. Der gives ingen garanti for, at du får dyr at se, men på en længere tur er det næsten sikkert. En billigere måde at se junglen på er ved at hyre en guide fra Associacao dos Canoeiros (Foreningen af kanoguider). Disse ture er primitive i forhold til turselskabernes, men mange foretrækker dem, fordi de er mere autentiske.
Markedet i Manaus (Manaus)
Det enorme marked med dets kraftige jernkonstruktioner er et fantastisk spændende og levende sted at slentre rundt, mens man iagttager menneskene og det brogede vareudbud. Her findes alskens mærkværdige frugter og grønsager, udstyr til jungleekspeditioner og mærkelige urter og krydderier. Her er der virkelig mulighed for at finde en original souvenir.
Mindu nationalpark (Manaus)
Den lille nationalpark er et stykke regnskov inden for Manaus' bygrænse. Parken er hjem for blomster og dyr og kan udforskes via et sindrigt stisystem. Især orkidéhaven er virkelig smuk. Af og til er der også underholdning på parkens nydelige amfiteater.
Operahuset (Manaus)
Manaus' store operahus er selve symbolet på den rigdom Amazonas oplevede, da gummifeberen rasede. Det blev bygget sidst i 1800-tallet og både materialerne og de kunstnere, der optrådte, blev importeret fra Europa. Teatret bærer sår af tiden, men den prangende stil er stadig vældig imponerende. Teatret lægger endnu hus til både operaer og balletter.

Område og byseværdigheder

Område: 
• Amazonas
• Pantanal
By: 
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK