Manchester, en by med en rig industrihistorie, er nu et centrum for kunst, musik og sport. Byen er kendt for sine to berømte fodboldklubber, Manchester United og Manchester City, samt dens historiske musikscene.
I Manchester kan du fx udforske Science and Industry Museum, slentre gennem den trendy Northern Quarter, sejle en tur på den historiske skibskanal og opleve det pulserende natteliv.
Manchesters energi og innovation er tydelig overalt.
Rejser til Manchester – en by med kultur, sport og historie
Manchester ligger i det nordvestlige England og er en dynamisk by, der byder på en blanding af moderne storbyliv, spændende historie og store sportslige traditioner.
Samtidig er det en by, der viser dig en bid af engelsk storbyliv, som det leves udenfor London.
Manchester er blandt andet kendt for sin musikscene, sin industrielle arv og sine verdensberømte fodboldklubber.
Men uanset om du er interesseret i kultur, shopping, sport eller gastronomi, så har Manchester helt sikkert noget for dig.
Manchester er et oplagt rejsemål for dig, der ønsker en storbyferie med et bredt udvalg af oplevelser.
Byen er let tilgængelig og har gode transportforbindelser, hvilket gør det nemt at komme rundt og udforske dens mange seværdigheder.
Hvorfor skal jeg tage på storbyferie i Manchester?
Manchester er især kendt for sin betydning inden for musik, sport og industri.
Byen har en lang historie som centrum for tekstilproduktion.
Der er i det hele taget en ånd af innovation og driftighed her, hvilket du blandt andet kan se i byens arkitektur og dens mange kulturinstitutioner.
Hvis du er musikelsker, vil byens spændende spillesteder og museer, der fortæller historien om bands som Oasis og The Smiths, lige være noget for dig.
Sportsinteresserede kan opleve en grandios stolthed og forkærlighed for byens største – og nogle af Englands største – fodboldklubber Manchester United og Manchester City på Old Trafford eller Etihad Stadium.
Derudover er byen kendt for sine mange museer, teatre og gode muligheder for shopping.
Området omkring Northern Quarter byder på unikke butikker, hyggelige caféer og en kreativ atmosfære, samt glimrende markeder.
Manchester Arndale tilbyder et stort udvalg af butikker med kendte varemærker, gode spisesteder og sjove oplevelser.
Hvornår skal jeg tage på storbyferie i Manchester?
Manchester har et tempereret klima med milde somre og kølige vintre.
For at opleve byen i tørrest muligt vejr er det bedst at rejse hertil mellem juni og september.
Temperaturerne ligger der typisk mellem 15-20 grader, hvilket gør det behageligt og oplagt at udforske byen til fods.
Hvis du vil opleve fodboldkampe eller julemarkeder, er efteråret og vinteren gode tidspunkter.
Fra november til januar byder byen på en hyggelig julestemning med julepynt og hyggelige markeder, hvor du kan nyde en god kop varm kakao og traditionelle engelske julespecialiteter.
De bedste seværdigheder i Manchester
De bedste seværdigheder i Manchester spænder fra kulturelle oplevelser til ikoniske sportsarenaer og historiske steder.
- Northern Quarter – Moderne, levende, mangfoldighed. Manchesters Northern Quarter oser af stemning, rå nytænkning og kreativitet.
Det er et område fyldt med gadekunst, unikke butikker, hyggelige caféer, en fed musikscene samt livlige barer, der giver dig et glimrende indblik i Manchesters moderne kulturliv. - Old Trafford og Etihad Stadium – Old Trafford er hjemmebanen for den legendariske fodboldklub Manchester United, og det er lidt af et must-see for fodboldfans.
Her kan du tage en rundvisning og opleve klubbens historie.
Tilsvarende er Etihad Stadium hjemmebane for storklubben Manchester City, som om noget er det hold, de fleste almindelige indbyggere i Manchester holder med.
Stadionet tilbyder rundvisninger, hvor du kan se omklædningsrum og få et indblik i klubbens historie. - Tag på pub – En af de oplevelser, der giver dig et rigtig godt indblik i den engelske folkesjæl, er et besøg på en af byens pubs.
Der er en herlig stemning, når de lokale mødes og livligt diskuterer det nyeste sladder, dagligdagens trivialiteter, fodbold og politik over et glas øl.
Du kan eventuelt spise aftensmad her og kaste dig over lokale retter som kartoffelmos med pølser, den legendariske ’kidney pie’ eller en herlig suppe. - Manchester Art Gallery – Her finder du en imponerende samling af kunstværker fra forskellige perioder, herunder værker af kendte britiske kunstnere.
Museet er gratis at besøge, og det er tænkt sådan, at alle byens indbyggere og besøgende skal kunne komme her, uanset økonomisk formåen. - John Rylands Research Institute and Library – Dette enestående bibliotek er et roligt sted at besøge midt i den travle, pulserende by.
John Rylands Library ligger i en gammel smukt dekoreret bygning, som egentlig mere minder om et slot eller en kirke, end et bibliotek.
Men biblioteket huser en imponerende samling af blandt andet gamle uvurderlige tekster og bøger, som fx den ældste kendte udgave af en af teksterne fra Det Nye Testamente.
Ligesom Manchester Art Gallery er John Rylands Library gratis at besøge. - Science and Industry Museum – Et spændende museum, der fortæller om Manchesters industrielle udvikling – byen var en af bannerførerne for den internationale industrialisering i 1800-tallet og frem.
Museet har interaktive udstillinger, gode fortællinger, og er meget interessant for både børn og voksne.
Og så er museet med i rækken af museer og seværdigheder i Manchester, som er gratis at besøge.
Udvalgte storbyferier til Manchester
Udvalgte tilbud
København
Billund
Aalborg

















































Find rejser til Manchester her
Hvis du gerne vil finde rejser til Manchester, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Manchester? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Manchester.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Storbritannien.