Sri Lanka ligger kun 50 kilometer fra Indien formet som en tåre, der på et kort ser ud til at falde fra det indiske kontinent. Landets sydlige del byder på smukke, bakkede landskaber med skønne strande ved kysten. Den nordlige del af landet er en stor slette med høje bjerge, der rejser sig i 2500 meters højde.
Sri Lanka
Colombo
66.000 km2
Sinhala og Tamil
Budisme
18.000.000
Republik
Sri Lanka ligger 50 kilometer fra Indien. Øen er 350 kilometer lang og 180 kilometer bred. Den nordlige halvdel er dækket af et stort område med slette og bjerge, det højeste er 2524 meter højt. Den sydlige del er præget af smukt bakkelandskab, og det er også her, man finder de bedste strande. I den sydvestlige del af landet er der store områder med regnskov.
Landet kan besøges året rundt, men vil man undgå regnsæsonen, skal man besøge landet fra december til marts ved syd- og vestkysten, og fra maj til september ved østkysten. Der kommer helt klart flest turister til landet fra december til marts.
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det
danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede
vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside
sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.
Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre
Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest
Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Sri Lanka Rupee (SLR)
Du kan altid se den seneste
kurs på valuta her.
Der er efterhånden et pænt antal netcaféer på Sri Lanka. De findes alle i Colombo, og der er flere på vej.
For at tilkalde hjælp på Sri Lanka skal du ringe på følgende numre:
Politi (43 33 33)
Brandvæsen (42 222)
Røde Kors' ambulance (69 19 05) eller (69 54 34)
Turist politiet (26 941) eller (21 111).
De fleste hoteller lægger 10 procent oveni regningen som et servicebeløb, hvis ikke er det almindeligt, at man selv gør det. Drikkepenge til taxichauffører er op til en selv.
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 16.00 på Sri Lanka.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 17.00 på Sri Lanka.
På Sri Lanka benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Rumindhold: liter
Man bør ikke fotografere mennesker eller religiøse handlinger, inden man har spurgt om tilladelse. Ellers er der ikke specielle regler for fotografering.
Alt vand til at drikke, børste tænder i eller til isterninger bør koges i mindst tyve minutter. Det bedste er at købe vand på flaske.
På Sri Lanka benytter man følgende strømkilde:
230/240 volts AC, 50Hz
Man bør respektere befolkningens religiøse ritualer, desuden skal man klæde sig, så tøjet dækker kroppen, specielt hvis man skal besøge hellige steder eller private hjem. Sko og hatte skal tages af, hvis man går ind i et privat hjem eller et tempel, følg de lokale anvisninger.
Butikker har åbent fra 09.00 til 17.30 (mandag-fredag) og fra 09.00 til 13.00 (lørdag).
Banker har åbent fra 09.00 til 17.00 (tirsdag-fredag) og fra 09.00 til 12.00 (mandag og lørdag).
Kontorer har åbent fra 08.30 til 16.30 (mandag-fredag), nogle steder har desuden åbent lørdag formiddag.
Det meste mad på Sri Lanka er meget krydret, der serveres mange grøntsager, frugt, kød samt fisk og skaldyr. Maden er generelt god på Sri Lanka. Med hensyn til drikkevarer er te den nationale drik og regnes for noget af det bedste i verden. Toddy er saften fra palmetræerne og er en populær lokal drik.
Forholdene for handicappede er under forbedring. Hvis man vil rejse i landet, bør man dog kontakte de steder, man ønsker at besøge før rejsen. På de store hoteller og hos nogle rejseselskaber kan man få hjælp og assistance, hvis det er nødvendigt.
Nytårsdag, 1. januar
Uafhængighedsdag, 4. februar
Majdag, 1. maj
National helte dag, 22. maj
Almindelig fridag, 30. juni
Juledag, 25. december
Anden juledag, 26. december
Almindelig fridag, 31. december
Det er ikke udbredt at campere i landet, de steder det er muligt, er som regel i forbindelse med arrangerede ture.
Der er et stort udvalg af hoteller i landet. I de større byer er der alt fra femstjernede hoteller til mellemklasse og billige hoteller. Der findes både hoteller med et og to stjerner samt mellemklasse og billige hoteller i de mindre byer i landet.
Der er en del gæstehuse og kroer spredt ud over landet, de tilbyder komfortable og uformelle værelser.
Der findes vandrehjem/hostels i de fleste byer i landet. De varierer i pris og kvalitet, men er som regel i rimelig stand.
Det er i mange områder muligt at overnatte i private hjem, hvor man kan få et indblik i befolkningens livsstil. Spørg på det lokale turistbureau for nærmere informationer. Desuden findes der en del steder, der lejer hytter og bungalows ud, hvor man kan overnatte.
Der flyves indenrigs i landet mellem de større byer, der er 12 indenrigslufthavne med asfalteret landingsbane.
Book flybilletter her.
Der kører busser mellem stort set alle byer i landet. Der er stor forskel på busserne, der rangerer fra gamle, dårlige busser til nye, komfortable busser. Ens for alle er dog, at de altid er overfyldte, når de kører.
Der er mere end 1500 kilometer jernbanespor på Sri Lanka, og man kan køre med tog til de fleste byer og turistområder. Togene er ofte overfyldte, og det er derfor vigtigt at bestille plads i god tid. Det er generelt langsommere at rejse med tog end med bus.
Der er gule taxier i alle større byer, og det er nemt at hyre dem på gaden. Det er tilrådeligt altid at aftale en pris, inden turen begynder.
Der er efterhånden gode muligheder for at leje bil på Sri Lanka, og det er en nem måde at komme rundt på. Det kan også lade sig gøre at leje en bil med chauffør, og man bør være opmærksom på, at det til tider kan være billigere end at leje uden chauffør.
Det danske udenrigsministerium meddeler, at situationen i landet er anspændt. Den største del af Sri Lanka er for tiden relativt uberørt af de fortsatte kamphandlinger mellem regeringens sikkerhedsstyrker og De Tamilske Tigre (LTTE), men rejser til Jaffna-halvøen og henholdsvis de nordlige, nordøstlige og østlige provinser frarådes på grund af kamphandlinger i disse områder.
Priserne er oplyst som pris pr. person