Mombasa
500.000 (1998)
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 13.00 i Mombasa.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 14.00 i Mombasa.
Man kan besøge Mombasa hele året. Det varme og fugtige klima friskes op af monsunen, der blæser ind fra Det Indiske Ocean.
Da de fleste turister bor ved kysten, er det også her, man finder de fleste barer og diskoteker. Mombasa har dog et par enkelte steder, det er værd at besøge, og af og til spiller der bands i byen.
Byen har to biografer, der viser amerikanske og europæiske film.
Både nord og syd for Mombasa ligger Kenyas dejlige strande, og de fleste vælger at overnatte her frem for i Mombasa by. Ved kysten ligger mange lækre og forholdsvis billige hoteller. Vælger man at bo i Mombasa by, er der flere gode hoteller.
Bestil hotel i Mombasa her
De er masser af taxier i Mombasa, og man finder dem ved hoteller og holdepladser. Det er rimelig billigt at køre taxi i Mombasa, men man skal som regel aftale prisen i forvejen.
Mombasa er en storby, hvor der kører lokale busser. Der kører også langtursbusser, hvis priser er lave.
Fra stationen i Mombasa er der tog mod Nairobi.
Specielle forhold
Der er en del kriminalitet i Mombasa, så efter mørkets frembrud skal man være ekstra forsigtig.