Rejseguide til Mauritius

Mauritius er et oplagt rejsemål, hvis man vil kombinere afslappende badeferie med smukke naturoplevelser. Øen, med de hvide sandstrande og blå laguner omkranset af et farvestrålende koralrev, er på trods af at den er prisbillig endnu ikke overrendt af turister.

Fakta

Top
Lokalt navn
Mauritius
Hovedstad
Port Louis (146.499)
Areal
1.860 km2
Primære sprog
Engelsk er det officielle sprog. Derudover tales fransk, kreols, hindi, urdu, hakka og bojpoori
Største religion
Hinduisme
Indbyggere
1.179.368 (2000)
Styreform
Republik
Geografi
Mauritius ligger i det Indiske Ocean cirka 800 kilometer øst for Madagaskar. Øen Mauritius er en vulkanø, og med til staten Mauritius hører også øen Rodrigues, der ligger cirka 600 kilometer øst for hovedøen.

Rejseforberedelse

Top

Bedste rejsetid

Der findes ikke høj- eller lavsæson på Mauritius. Vintermånederne er fra juli til september med en dagtemperatur på 25-28 grader og om natten mellem 15-20 grader. De varmeste måneder er fra januar til april med en dagtemperatur op til 35-37 grader. I disse måneder kan der komme tropiske storme og regn. Resten af året er det behageligt varmt på omkring de 30 grader om dagen.

Rejselitteratur

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Top

Valuta

Mauritisk rupie (R), 1R = 100 cents Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Det er muligt at finde netcaéer på Mauritius, hvis man kigger sig godt for. De fleste er bare et lokale med et par computere uden nogen særlig skiltning. De fleste caféer ligger i de større byer.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp på Mauritius skal du ringe på følgende nummer: Politi, ambulance og brandvæsen (999).

Drikkepenge

De fleste finere restauranter og hoteller lægger et servicegebyr på 5-10 procent oven i regningen. Man bør give drikkepenge på restauranter og hoteller, der ikke lægger oven i regningen. Dragere i lufthavnen bør have 5-10 R i drikkepenge.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 14.00 på Mauritius. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 15.00 på Mauritius.

Vægt og mål

På Mauritius benytter man følgende måleenheder: Temperatur: celsius Længde: meter Vægt: kilo Volumen: liter

Fotografering

I nogle moskéer må man ikke fotografere, men der er som regel opsat skilte. Ellers er det en god ide at spørge de lokale. Undgå at fotografere politifolk, militære anlæg og i lufthavnen.

Drikkevand

Drik aldrig vandet fra hanerne. Køb vand på flaske.

Elektricitet

På Mauritius benytter man følgende strømforsyning: 220 volt AC/50Hz.

Opførsel

-

Åbningstider

Banker har åbent fra 10.00 til 14.00 (mandag-fredag) og fra 9.30 til 11.30 (lørdag). Butikker har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 8.00 til 12.00 (lørdag). Offentlige kontorer har åbent fra 9.30 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag).

Mad og drikke

På Mauritius er køkkenet en skøn blanding af kreolsk, kinesisk, indisk og europæisk. En typisk buffet på Mauritius består af muslimsk biryani, indisk karrykylling, kinesisk svinemørbrad, franske grøntsager og grillet, kreolsk oksekød. Øl og rom er hoveddrikkene for maurier, men mandeldrikken, Alouda, eller frisk kokosmælk er også populært.

Forhold for handicappede

Mauritius er ikke specielt handicapvenligt. På de fine hoteller er der oftest elevator, men man skal ikke forvente, at der er truffet forholdsregler for at gøre livet nemmere for handicappede.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar Anden nytårsdag, 2. januar Uafhængighedsdag, 12. marts Arbejdernes kampdag, 1. maj Allehelgensdag, 1. november Juledag, 25. december På grund af de mange religioner på Mauritius er der en del religiøse helligdage. De falder alle på forskellige datoer fra år til år. På turistbureauerne kan man få en kalender, hvor man kan se, hvornår der er helligdag.

Overnatning / Hotel

Top

Hoteller

Der er gode hoteller over hele øen, og de er langt fra dyre. Fra juni til september er det en god ide at bestille i forvejen.

Pension

Der er ikke så mange Bed & Breakfast på Mauritius, men der findes to i Guildford, der både er i god stand og hyggelige.

Vandrehjem

Der er ikke deciderede vandrerhjem på Mauritius. Derimod er der hyggelige og billige pensioner i Curepipe og Mahébourg.

Andre overnatningsformer

Bungalows og lejligheder uden forplejning findes mange steder I Mauritius. De er af varierende standard og i alle prisklasser.

Lokal transport

Top

Fly

Der er to lufthavne i Mauritius. Hovedlufthavnen ligger ved Port Louis. Herfra afgår der daglige fly til Rodrigues Island. Book flybilletter her.

Bus

Der er gode busforbindelser over hele øen. Det er billigt at tage bussen, men man skal huske at beholde sin billet, da der ofte kommer konduktører.

Tog

Der er ingen jernbaner på Mauritius.

Taxi

Taxierne på Mauritius kan kendes på deres hvide nummerplader. De kører ikke efter taxameter, så man skal aftale prisen i forvejen. Der kører taxier i byområderne.

Billeje

Man kan leje bil ved lufthavnen og i de større byer. De store selskaber er repræsenteret, og der er også en del lokale. For at leje bil, skal man have internationalt kørekort og oftest være fyldt 23. Man kører i venstre side af vejen.

Båd eller færge

Der afgår en færge til Rodrigues Island en gang om ugen fra Port Louis. Man kan leje både i de fleste havne, hvis man vil en tur til søs.
Rejsetype København Billund Aalborg
Charter (fly+hotel) Fra 10.252,- Fra 10.595,- Fra 15.595,-
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.