Billige rejser til St. Julians
Fra København
- St. Julians 2.968,-
Fra Billund
- St. Julians 1.519,-
Fra Aalborg
- St. Julians 7.759,-
Udvalgte rejsetilbud til St. Julians
Udvalgte tilbud
København
Billund
Aalborg
Rejser til St. Julians – en charmerende kystby
St. Julians er beliggende på den nordøstlige kyst af Malta, som er en del af den maltesiske øgruppe, der også tæller øerne Gozo og Comino. Den charmerende kystby er kendt for nogle af Maltas bedste strande med krystalklart Middelhavsvand. Planlægger du en rejse til St. Julians, kan du se frem til en god kombination af smuk natur, kultur, historiske seværdigheder og et livligt natteliv samt muligheder for spændende udflugter.
Bedste strande i St. Julians og i nærheden
Når du rejser til St. Julians, vil du kunne opleve nogle af Maltas bedste strande:
- St. George’s Bay ligger i området Paceville, og er en af de mest populære sandstrande i St. Julians-området. Omgivet af hoteller, restauranter, barer og strandklubber, er her en livlig og festlig atmosfære, som gør den til et populært valg for turister.
- Balluta Bay er beliggende mellem St. Julians og nabobyen Sliema. Her er en smuk stenstrand med en dejlig promenade og mulighed for vandsport. Området omkring Balluta Bay har nogle historiske bygninger og er godt at besøge både om dagen og om aftenen.
- Spinola Bay er mere en bugt end en strand. Her er områder, hvor du kan tage en dukkert, og det er også et populært sted at gå en tur. Spinola Bay populær og ideel til afslapning og solbadning.
- Exiles Beach ligger lige nord for Balluta Bay. Stenstranden er et populært sted for både lokale og turister, og så har den også en dykkerklub.
- Fond Ghadir Beach er en lille og mere afsides strand beliggende mellem St. Julians og Sliema. Den er stenagtig og ikke så overfyldt som nogle af de andre strande, hvilket gør den til et godt valg, hvis du søger et mere roligt sted at svømme.
Er du mere til en lille og fredelig strand, er den dejlige Lovely Bay Beach ideel til en hurtig dukkert eller solbadning.
Mulighederne for at spise i St. Julians
Den maltesiske madkultur er rig på smag, og har flere unikke retter. St. Julians byder på rigtigt mange restauranter, caféer og spisesteder, der serverer alt fra autentiske maltesiske retter til internationale kulinariske lækkerier.
Prøv lokale specialiteter som Pastizzi (bladdej med ost eller ærtefyld), Fenkata (kaninkødsgryde) og Lampuki (fisk). På din rejse til St. Julian bør du også smage den berømte maltesiske vin, der produceres på øen.
Mulighederne for at shoppe i St. Julians
I St. Julians finder du gode shoppingmuligheder. Der er moderne butikker, små souvenirbutikker og indkøbscentre. Besøg Bay Street Shopping Complex, hvis du er interesseret i populære internationale mærker. For en mere autentisk og lokal oplevelse, kan du udforske de traditionelle markeder og gadeboder, der sælger alt fra håndværk til frisk frugt.
Udflugter fra St. Julians – seværdigheder og attraktioner i området
St. Julians har flere seværdigheder og attraktioner at byde på. Gå en tur langs den idylliske havnefront i Spinola Bay og beundre de farverige traditionelle maltesiske både. Besøg også St. Julians Tower, et gammelt vagttårn, der nu er en del af en restaurant. Her går du en fantastisk udsigt over kysten.
Hvis du er interesseret i kultur og historie, bør du udforske det nærliggende National Museum of Archaeology i Valletta samt det maltesiske bilmuseum.
Vil du på en slentretur, er Portomaso Marina en luksuriøs marina, hvor du kan nyde den rolige promenade omgivet af high-end butikker og restauranter.
St. Julians er en oplagt base for spændende udflugter rundt på Malta. Tag f.eks. en kort bustur til Valletta, Maltas hovedstad, og udforsk dens imponerende historiske arkitektur og seværdigheder på UNESCO-verdensarvslisten.
Besøg også de gamle megalitiske templer på øen, som er nogle af verdens ældste fritstående strukturer. Og kan du lide at sejle, kan du tage en bådtur til den nærliggende ø Comino og opleve den smukke Blå Lagune med sit krystalklare vand.
Hvornår er det bedst at rejse til St. Julians?
Det bedste tidspunkt at rejse til St. Julians er typisk i foråret (marts til maj) eller efteråret (september til november). På disse tidspunkter er vejret mildt, behageligt og ideelt til at udforske byen og nyde de skønne strande.
Sommeren (juni til august) kan være meget varm med temperaturer over 30°C, og på den tid er der også mange turister.
Find rejser til St. Julians her
Hvis du gerne vil finde rejser til St. Julians, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Malta? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Malta.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Malta.
Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til St. Julians | Charterresor till St. Julians