Rejseblog forside

Travelmarket.dk – 25 år online

Kenneth Karl Nielsen

Travelmarket.dk var i 1996 Danmarks og måske verdens første prissammenligningsside for rejser, og vi har i 25 år arbejdet ihærdigt på at gøre det nemmere for alle danske forbrugere at finde de bedste og billigste rejser på internettet.

Når der skulle bestilles rejser i 1996, foregik det ved, at man bladrede gennem farvestrålende kataloger og bagefter bestilte en rejse enten via et besøg ved et rejsebureau eller via en samtale på en telefon.

Dengang var der nemlig meget få, der kendte til internettet. Det vildeste dengang var, at man kunne finde oversigter over afbudsrejser på tekst-tv.

I Vejle sad der imidlertid en mand, som var overbevist om, at internettet ville forandre den måde, som man ville købe rejser på i fremtiden. Til trods for mange røster om at internettet var noget, som ville gå over, var han overbevist om, at det helt rigtige var at satse på at give forbrugerne et samlet sted på nettet, hvor de kunne få overblik over rejsemarkedet.

Administrerende Direktør Ole Stouby

Manden var Ole Stouby, som i dag stadig er direktør for virksomheden. Travelmarket blev startet i et lokale ved det lokale rejsebureau i Vejle i 1995, hvor Ole dengang arbejdede. Investorer blev hentet ind, og snart blev de første medarbejdere ansat.

Målet er det samme i 2021, som det var i 1996

I maj 1996 blev rejsesiden Travelmarket.dk for første gang synlig på internettet. Målet var dengang at hjælpe danskerne med at finde de bedste og billigste rejser. Det er det stadigvæk i 2021.

Målet med Travelmarket har aldrig været selv at skulle sælge rejser. Målet har altid været at være stedet, hvor forbrugerne kunne finde alle rejser på ét sted.

Kært barn har mange navne. I starten blev Travelmarket kaldt en rejseportal – og sidenhen en rejsesøgemaskine. I dag er Travelmarket en prissammenligningstjeneste – eller en prisportal, som det også kaldes.

9/11, askesky og Corona

Rejsebranchen er en af de brancher, som er mest påvirkelig af eksterne faktorer, og gennem tiderne er det da også gået op og ned. Terrorangrebet 9/11, den islandske askesky og senest Corona-pandemien, som vi stadig befinder os i, har betydet, at vi altid har været omstillingsparate – men vi har manøvreret os gennem hver eneste krise, og vil fortsætte med at hjælpe forbrugerne med at finde de billigste og bedste rejser.

Covid

Travelmarket i 2021

Travelmarket er i dag størst i Danmark, men sammenligner også priser for forbrugere i Norge, Sverige og andre markeder. Konceptet er det samme i alle lande – at være den uafhængige og neutrale adgang til at få overblik over rejsemarkedet i de enkelte lande.

De tre primære prissammenligningstjenester på Travelmarket er til flybilletter, pakkerejser og afbudsrejser – alle med søgemaskiner som er markedsledende. Søger du efter flybilletter på Travelmarket, kan du endda få prisgaranti. Ingen andre prissammenligningssider i verden tilbyder dette.

På Travelmarket.dk kan man også købe rejsegavekort, som kan benyttes på rejser, man har fundet på Travelmarket.dk.
I 2018 blev Travelmarket anbefalet af Forbrugerrådet TÆNK.

Vind rejsegavekort

For at markere jubilæet afholder Travelmarket en konkurrence, hvor du kan vinde 4 rejsegavekort af kr. 2.500. Klik her for at deltage i konkurrencen.

Covid foto: Getty Images / matejmo



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.