Rejseguide til Trinidad og Tobago

- Vælg område -
- Vælg by -
I kombination byder de to øer på både storbyferie og romantiske hvide strande. Det er herfra calypsoen stammer, og når man hører olietøndernes hule lyd i skumringen, fornemmer man virkelig den caribiske rytme og sjæl.
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 5.952,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Fakta

Top
Lokalt navn
Trinidad & Tobago
Hovedstad
Port-of-Spain
Areal
5.130 km2
Primære sprog
Hovedsproget er engelsk. Derudover tales hindi, spansk, fransk og patois.
Største religion
Romersk katolicisme og hinduisme
Indbyggere
1.102.096 (1999)
Styreform
Parlamentarisk demokrati
Geografi
Trinidad er den sydligste ø i Vestindien og ligger kun 11 kilometer fra Venezuela. Øen er 5.128 km2 og gennemskæres af tre bjergkæder. Øens vegetation er en blanding af sydamerikansk og caribisk natur, og der er både regnskov og lavland. Tobago ligger 30 kilometer nordøst for Trinidad og er kun 30 km2. Den dominerende natur er tropisk regnskov, men ved kysterne findes tropiske sandstrande.

Rejseforberedelse

Top

Bedste rejsetid

Der er varmt på Trinidad og Tobago hele året, hvor temperaturerne varierer fra 21 til 37 grader. Der er regntid fra juni til november med voldsomme daglige regnskyl. De er dog oftest af kort varighed. Det er varmest på øerne fra juni til oktober.

Rejselitteratur

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Top

Valuta

Trinidad & Tobage Dollar (TTD), 1dollar =100cent. Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Netcaféer

Der er en del internetcaféer i Trinidad & Tobago, og de ligger alle sammen på Trinidad.

Nødhjælp

Nødsituation (999) eller (622 5412).

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen på restauranter og hoteller. Her er det kutyme at give 10-15 procent i drikkepenge. Taxachauffører får 10 procent oveni prisen.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 07.00 i Trinidad & Tobago.

Vægt og mål

Vægt: kilo Temperatur: celsius Afstande: meter

Fotografering

Der er stort set ingen restriktioner omkring fotografering. Man skal dog undlade at fotografere militære anlæg og lufthavne. Vil man fotografere lokalbefolkningen bør man spørge først.

Drikkevand

Det er normalt sikkert at drikke vandet i Trinidad & Tobago. Efter en storm kan vandet dog være forurenet, hvorfor det anbefales at købe vand på flaske.

Elektricitet

115/220 volt AC, 60 Hz.

Opførsel

Alting går lidt langsommere på Trinidad & Tobago, for her har man ikke så travlt. Lad dog derfor være med at blive ophidset, hvis manden foran i køen sludrer længe med ekspedienten. Ellers forventes almindelig høflighed.

Åbningstider

Banker har åbent fra 9.00 til 14.00 (mandag-torsdag) og fra 8.00 til 16.00 (fredag). Butikker har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-torsdag og lørdag) samt fra 8.00 til 18.00 (fredag). I Port-of-Spain holder nogle butikker dog længere åbent.

Mad og drikke

Restauranter og barer har længe åbent i Trinidad & Tobago. De har et stort udvalg af både lokale og vestlige retter på begge øer. På Tobago serveres forskellige skaldyrsspecialiteter som hummer, krabbe og alle former for stegt fisk. Maden er meget krydret og serveres ofte med ris eller bønner som tilbehør. På Trinidad & Tobago kan man få en glimrende rom. De lokale øl er Carib og Stag.

Forhold for handicappede

På de store hoteller forsøger de at bedre forhold for handicappede med kørestolsramper og elevatorer. Det er dog langt fra et handicapvenligt land, og seværdighederne har ingen specielle hjælpemidler for handicappede.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar Baptistisk frihedsdag, 30. marts Årsdagen for de indiske arbejderes ankomst, 30. maj Arbejdernes dag, 19. juni Frigørelsesdag, 1. august Uafhængighedsdag, 31. august Juledag, 25. december Anden Juledag, 26. december Påske, marts eller april Eid ul Fitr, december, januar eller februar Divali, oktober eller november.

Overnatning / Hotel

Top

Camping

Vil man campere på øen, skal man have en campingtilladelse hos Forstry Division, men der er ikke mange steder at campere. Man skal passe på med at overnatte i det fri, da kriminaliteten på øen trives ved nattetide.

Hoteller

Der er mange hoteller på øerne, specielt på Tobago, hvor man har forbygget sig. Det er dog en god ide, at have bestilt hjemmefra, da man godt kan risikere, at alt er booket. Specielt i højsæsonen. Man skal også forberede sig på, at hotellerne langtfra er billige. Den billigste løsning er at booke hjemmefra.

Pension

Den nyeste trend på øen er Bed & Breakfast. Værterne på Bed & Breakfast-stederne er meget hjælpsomme, og man oplever ofte, at ejeren ringer til sine venner, hvis hans eget sted er overfyldt. Det hænder endda, at der kommer en bil og henter en.

Vandrehjem

Der findes ingen vandrerhjem på øerne. Den billigste indkvarteringsform er Bed & Breakfast.

Andre overnatningsformer

Ordet optræder mange steder på øerne som i det øvrige Caribien. Med resort menes et ferieophold, hvor gæsterne skal have det så behageligt som muligt. Derfor er der oftest både mad og drikke inkluderet i opholdet. Men vær opmærksom på, at et ophold på et resort langt fra er billigt.

Lokal transport

Top

Fly

Det tager ikke mere end 12 minutter at flyve mellem øerne, og der er flere daglige afgange. Piarco Airport på Trinidad og Crown Point Airport på Tobago. Book dine flybilletter her.

Bus

Busdriften på Trinidad er meget begrænset. Der køres kun mellem San Fernando og Arima. På Tobago kører der derimod en del busser mellem de større byer. De busser, der kører er meget billige, men heller ikke af højeste standard.

Tog

Der er ingen togdrift i landet.

Taxi

Der kører taxier i hele landet, og det er aldrig et problem at få en vogn. Taxierne er billige, og ofte kan man få chaufføren til at vente, mens man besøger seværdigheder uden at skulle betale ekstra.

Billeje

Der findes en del udlejningsselskaber på øerne. Da biler er i høj kurs på øerne, anbefales det at booke i god tid.

Båd eller færge

Vil man sejle mellem øerne, tager det fem timer. Der sejles alle dage undtagen lørdag mellem Scarboroug og Port of Spain.

Andre transportformer

Billige minivans, der har faste ruter, er øernes alternativ til busser. De kører stort set over det hele på øerne.

Specielle forhold

Top
På Trinidad og Tobago kører man i venstre side af vejen. Hvert år afholdes det store De Mas karneval i Trinidad. Karnevalet siges at være på højde med det store i Rio, og det tager flere måneder at forberede.
Rejsetilbud
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK