Slovenien, der frigjorde sig fra Jugoslavien i 1991, er det mest velstående og velfungerende land på Balkan. Landet med det venlige folk kan tilbyde et væld af natur- og kulturoplevelser, der matcher selv de største turistmål i Europa.
Slovenija
Ljubljana
20.256 km2
Slovensk
Katolicisme
1.927.593 (2000)
Demokratisk republik
Dette kompakte og strategisk vigtige land er hovedsageligt domineret af bjerge, floder og større nord-syd, og øst-vest passager. Slovenien grænser op til Italien i vest, Østrig i nord, Ungarn i nordøst og Kroatien mod sydøst. Desuden har landet en 47 kilometer lang kyststrækning ud til Adriaterhavet.
September er en glimrende måned at rejse i, hvis man ønsker at klatre eller vandre. Desuden slipper man for højsæsonens store turistflokke og dertil hørende høje priser. December til marts er sæson for dem, der ønsker at stå på ski i Alperne, mens foråret er at foretrække, for dem der vil se fastlandet i fuldt flor.
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det
danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede
vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside
sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.
Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre
Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest
Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Tolar (SlT), 1 tolar = 100 stoltin
Du kan altid se den seneste
kurs på valuta her.
Der er kun et begrænset antal netcaféer i Slovenien, hovedparten findes i Ljubljana.
For at tilkalde hjælp i Slovenien skal du ringe på følgende numre:
Politi (113)
Ambulance og brandvæsen (112)
Autohjælp (987)
I Slovenien giver man som regel 10 procent i drikkepenge på hoteller, restauranter og i taxier.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Slovenien.
I Slovenien benytter man følgende måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo
Væske: liter
I Slovenien kan man fotografere, hvad man har lyst til. I religiøse bygninger skal man dog være opmærksom på, om der er specielle regler.
Vandet fra hanerne kan godt drikkes, men smager lidt af klor. Man kan desuden købe vand på flaske overalt.
I Slovenien benytter man følgende strømkilde:
220 volt AC, 50hz
Det er ikke tilladt at ryge i offentlige transportmidler, biografer, teatre, offentlige kontorer og venteværelser. Som i resten af Europa er det udbredt at hilse med et håndtryk. Desuden sætter slovenerne pris på almindelig høflighed.
Butikker har åbent fra 8.00 til 19.00 (mandag-fredag) og fra 8.00 til 13.00 (lørdag).
Banker har åbent fra 9.00 til 16.30 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag).
Posthuse har åbent fra 8.00 til 18.00 (mandag-fredag) og fra 8.00 til 12.00/13.00 (lørdag).
Kontorer har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag).
Slovenernes foretrukne retter afslører, at landets madkultur er blevet påvirket af de omkringliggende germanske lande. Sauerkraut, grillede pølser og æblekage optræder ofte på menukortet, men den bedst kendte slovenske mad er imidlertid brød, der er lavet til specielle lejligheder, eksempelvis flettede kringler. De vestlige og nordøstlige egne af landet er desuden kendt for deres glimrende hvidvine.
Slovenien er ikke et særligt handicapvenligt land, men i Ljubljana er der dog lavet lydsignaler ved fodgængerovergange og busser med adgang for kørestolsbrugere. Desværre er der på de fleste af landets mange seværdigheder ikke tænkt på handicappede.
Nytår, 1. og 2. januar
Slovensk kulturdag, 8. februar
Modstandsdag, 27. april
Arbejdernes dag, 1. og 2. maj
Nationaldag, 25. juni
Jomfru Marias himmelfart, 15. august
Reformationsdag, 31. oktober
Allehelgensdag, 1. november
Jul, 25. december
Uafhængighedsdag, 26. december
Flytbare helligdage
Påske, marts eller april
I Slovenien må man ikke campere uden for offentlige campingpladser. Dem er der til gengæld mange af, og de er alle ved at blive kategoriseret i forhold til europæisk standard.
Der cirka 200 hoteller i Slovenien. De ligger spredt ud over landet og fremstår ligeså varierede som landet selv. De gamle statsejede hoteller lever dog ikke altid op til kravene om god kvalitet og betjening.
Private værelser og lejligheder er en mulighed overalt i Slovenien. Det er dog en god idé at spørge det lokale turistkontor til råds.
Der er et beskedent udvalg af vandrerhjem i Slovenien, og de der findes er ofte fyldt op af slovenske studerende.
Bondegårdsferie er efterhånden blevet en populær overnatningsform for turister i Slovenien. I 1997 blev den slovenske forening for landboturisme stiftet, og i dag har foreningen 230 medlemmer.
Deres hovedkontor kan kontaktes på følgende adresse:
Trnoveljska cesta 1
3000 Celje
Telefon: (0)3 491 64 80
E-mail: mailto:ztks@siol.net
Der er tre internationale lufthavne i Slovenien i henholdsvis Ljubljana, Maribor og Portoroz. Det nationale luftfartsselskab, Adria Airways har adskillige indenrigsruter på programmet.
Book flybilletter her.
Det slovenske bussystem består af en forvirrende skare af små lokale busselskaber, der dog kan mønstre en velkoordineret service. I de større byer som Ljubljana, Maribor og Koper findes der store rutebilstationer, hvor man kan bestille rejser i forvejen på elektroniske billetautomater.
De slovenske jernbaner er et velfungerende og effektivt foretagende. Der findes to slags tog. De langsomme potniski, der holder ved alle stationer, og de hurtigere IC-tog, der er hurtigere og en smule dyrere.
I Slovenien kører der taxier i alle større byer.
Der er biludlejningsfirmaer i alle større byer og lufthavne i Slovenien. Både internationale og lokaler selskaber er repræsenteret.
Det er meget normalt at rejse på stop i Slovenien, men man skal holde sig til de store færdselsårer mellem de større byer, hvor sandsynligheden for et lift er størst.
Priserne er oplyst som pris pr. person