Malerisk brostensbelagt gade med farverige bygninger og udendørs caféer ved skumring.

Rejseguide til Senegal

I Senegal er det muligt at kombinere strandferie med safari. Langs Atlanterhavskysten venter vandski og liggestole, mens løver og elefanter lurer i buskene i nationalparkerne. Det er Afrika med et præg af en glemt kolonitid i de spændende byer.

Fakta


  • Republique du Senegal

  • Dakar

  • 196.190 km2

  • Det officielle sprog er fransk, men indbyggerne taler oftest wolof, pulaar, diola eller mandingo.

  • Islam

  • 10.051.930

  • Flerpartidemokrati

  • Senegal er præget af fladt land, enkelte bakker og bjerge og en lang kyststrækning ud mod Atlanterhavet. I Parc National de Niokolo Koba er det muligt at observere store pattedyr, men ellers er der ikke mange af dem i Senegal. Det kan nogle af de andre 550 dyrearter nemt kompensere for.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

December til maj er den tørre årstid, hvor det er enormt varmt, og harmattan-vinden blæser varm, tør, støvet luft fra Sahara. Mellem november og marts er det bedste rejsetidspunkt, hvor det er tørt og lidt køligere. Fra juli til september er det virkelig varmt og meget fugtigt og ikke særlig behageligt.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Communauté Financière Africaine franc (CFA franc)
1 CFAfr = 100 centimes
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

Drikkepenge

Det er normalt at give mellem 10 og 15 procent.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 10.00 i Senegal
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 11.00 i Senegal.

Vægt og mål

I Senegal benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilogram
Temperatur: grader
Afstande: kilometer
Rumindhold: liter

Fotografering

Det er høfligst at spørge først, før man eviggør lokalbefolkningen.

Drikkevand

Vand fra hanen i Senegal er ikke drikkeligt. Det sikreste er at koge vandet, eller at drikke vand på flasker.

Elektricitet

I Senegal benytter man følgende strømkilde:
220 V AC, 50 Hz

Opførsel

Når man møder nye mennesker, gives et håndtryk, som varer ved, mens der spørges til familien og velbefindendet. Det kan godt tage lidt tid, men det er uhøfligt at lade være eller at tage hånden til sig igen hurtigt.

Åbningstider

Butikkerne har åbent fra 8.00 til 12.00 og fra 14.30 til 18.00 (mandag-lørdag).

Mad og drikke

Fisk og fjerkræ udgør basen i senegalesisk mad, men de er tilberedt med unikke afrikanske krydderier, som giver en helt speciel smagsoplevelse. Juice presset af røde blomster, af ingefær eller af mango er en forfriskende lokal erstatning for sodavand.

Forhold for handicappede

På nuværende tidspunkt er der ikke gjort meget for den handicappede del af befolkningen, men regeringen er i gang med at udvikle handlingsplaner for at gøre Senegal til et mere handicapvenligt land.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Uafhængighedsdag, 4. april
Fridag, 1. maj
Overtagelsesdag, 15. august
1. juledag

Flytbare helligdage
Korité (eller Eid-al-Fitr, Ramadanens slutning)
Tabaski (offerfest)
Tamkarit (det muslimske nytår)
Kristi Himmelfartsdag
Whit mandag
Mouloud (profetens fødsel)
1. påskedag
Det islamiske kalenderår er 11 dage kortere end det gregorianske, hvilket gør, at helligdagene forrykker sig rimelig kraftigt hvert år.

Overnatning / Hotel

Camping

Camping udenfor de officielle pladser er stærkt frarådet på grund af de vilde dyr. Men der er campingpladser i nationalparkerne og langs kysten.
l

Hoteller

Langs floderne i Senegal er det muligt at bo på flydende hoteller. Det er en god idé at reservere hoteller i forvejen i turistsæsonen, især i Dakar. Hoteller er inddelt i 4 stjernekategorier.

Pension

I nationalparkerne er der ofte gæstehuse.

Vandrehjem

Der er ikke mange vandrerhjem i Senegal, men det er muligt at finde billig sengeplads udenfor Dakar.

Lokal transport

Fly

Der er 20 landingsbaner i Senegal, hvoraf de 10 er asfalterede. Air Senegal varetager flyvninger til alle større byer i landet, blandt andre Ziguinchor, Tambacounda , Simenti og Kedougou.
Book flybilletter her.

Bus

Det er muligt at tage bus mellem de største byer, og det er forholdsvist billigt. Mellem de mindre byer er der også forbindelser med de såkaldte cars rapides (hurtigbusser), men det er ofte en lidt misvisende titel, da der tit er tale om temmelig medtagne og langsomme køretøjer.

Tog

Børn rejser gratis med toget, indtil de er tre, og betaler halv pris til de er fyldt ni år. Der går tog mellem Dakar og St. Louis, og der er et tog fra Dakar til Mali, som stopper ved byerne på vejen.

Taxi

Det er billigere at praje en taxi på gaden end at ringe til selskaberne. Der er taxier, der tager ture ud i oplandet. I Dakar fordobles taksten mellem klokken 24.00 og 5.00 om morgenen. I oplandet kører de såkaldte taxi brousse (busktaxi), der enten er store biler eller pick-up trucks, men der skal man være enig med sine medpassagerer om, hvor rejsen går hen.

Billeje

Der er muligt at leje bil i alle de større byer, men det er tit billigere bare at leje en taxa.

Båd eller færge

Der er forbindelse fra Dakar til Ziguinchor med færge to gange om ugen i hver retning. Rejsen tager 20 timer.

Specielle forhold

Der har været en del uroligheder i den sydlige del af Senegal i de sidste par år, hvor flere er blevet dræbt i Casamance-området som følge af sammenstød mellem oprørere. Der er også nedlagt en del anti-personnelminer, så det er værd at rådføre sig med de lokale, før man tager på opdagelse i området.

Rejsetilbud