Seychellerne er et tropisk Paradis med viftende palmer, smukke sandstrande og konstant sol.
Romantisk ferie
Turister fra hele verden vil til Seychellerne for at opleve strandene, korallerne og de mange vandsportsaktiviteter, derfor udgør turismen i dag hovederhvervet på øerne.
Det var imidlertid først da Seychellernes Internationale Lufthavn blev færdig i 1971, at rejser til Seychellerne blev muligt for de fleste.
Seychellerne er omgivet af det varme vand i Det Indiske Ocean, og temperaturerne er dag og nat mellem 28 og 24 grader. Kun 16 af øerne er beboede, og resten henligger som små reservatlignende Robinson Crusoe øer.
Luk øjnene; forestil en ferie på Seychellerne på en kridhvid sandstrand med palmer og udsigt ud over azurblåt, varmt vand. Sådan bliver din ferie her. Seychellerne er helt forståeligt i de senere år blevet populære som destination for romantiske bryllupsrejser.
Strandene på Seychellerne
De vidunderlige strande på Seychellerne hører til de allerbedste i verden. Dykning og snorkling er populært, fordi vandet er konstant varmt og sigtbarheden unik, og livet under vandet er mindst ligeså fascinerende som det, man oplever ovenover.
De fleste af øerne har dygtige dykkercentre, der tilbyder en bred vifte af dykkersteder. For eksempel har Desroches Island et rigtig godt ry for fantastiske koralrev, undersøiske vægge og kløfter.
På strandene daser mange turister i solen, mens andre kaster sig ud i aktiviteter som windsurfing, surfing, beachvolley eller bare strandleg med kæresten eller børnene.
Dyreliv på Seychellerne
En ferie på Seychellerne kan også være en god mulighed for at kigge på nogle af verdens truede fuglearter. Øerne er udpegede som særlige områder på grund af de sjældne arter.
En anden oplevelse for hele familien er fiskeri i Det Indiske Ocean. Det kan være direkte fra stranden i brændingen eller fra en båd. Seychellerne har i øvrigt topklasse fluefiskeri.
Havet omkring øerne er rigt på rovfisk og game fiskeri en oplagt mulighed. Der er regelmæssige fiskekonkurrencer, og chancerne for at fange en stor fisk er gode. Rejser til Seychellerne er garanti for store naturoplevelser.
Aktiv på Seychellerne
Golfferie på Seychellerne foregår altid i fantastisk vejr. Tag eksempelvis til Lemuria Resort, der har en fantastisk 18 hullers par 70 golfbane. Banen har mange store udfordringer både for den øvede og nybegynderen. Mens man spiller kan man nyde den skønne udsigt. Seychellerne har en række gode golfbaner af høj international standard.
Selvom man er på ferie på Seychellerne, så kan man godt få lyst til at være aktiv. Det kan for eksempel foregå i et af de mange motions- og fitnesscentre, jogging rundt på øen eller deltag i et maratonløb i varmen.
Børnefamilierne elsker Seychellerne, og har man børn, der er vilde med ridning, vil de glæde sig over øerne.
Ingen oplevelse kan stikke en ridetur langs de hvide sandstrande med de tropiske skove og kanelplantager som baggrund.
Kreolsk mad
Den lokale mad på Seychellerne er kreolsk. Det vil sige en salig blanding af afrikansk, arabisk, indisk og europæisk inspiration.
Det smager himmelsk, og selv børnene plejer at falde for de lækre smagsnuancer.
Seychellerne er i enhver henseende en fantastisk destination for hele familien. God tur.