Rundrejser i USA er for dig, som ønsker variation og mange alsidige oplevelser, når du besøger ”Guds eget Land”. Hvis du synes, det kan være berigende og spændende at se landets mange forskellige stater, byer, seværdigheder og naturformer, ja så er en rundrejse værd at overveje.
Mulighederne er uendelige: Kør på Harley Davidson på Route 66, fornem suset af penge, politik og magt i New York og Washington DC, nyd synet af Golden Gate Bridge, mærk suset i Hollywood, nyd jazz & blues i sydstaternes New Orleans, få en krammer af Mickey Mouse i Disney World, tag på vandretur i Rockey Mountains, rid på heste i Det vilde Vesten eller prøv lykken i Las Vegas.
Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer rundrejser i USA. De er specialister indenfor området, og deres ekspertise er værd at trække på. Du kan vælge mellem færdiglavede eller skræddersyede pakker, eller at lade ferien være åben og selv køre rundt i f.eks. en autocamper og få slået fast, at de amerikanske afstande er enorme. Har du ikke lyst til selv at sidde bag rattet, dækker den legendariske Greyhound bus og de hurtige high-speed-trains hele USA. Vil du nå at opleve alle verdenshjørnernes forskelligheder, er luftvejen det bedste alternativ, da du kan komme fra øst til vest på 5 timer og fra nord til syd på 2.
Hvert år tager mange turen om til den anden side af kloden for netop at rejse rundt i det nordlige, sydlige, østlige eller vestlige USA. På en sådan rundrejse har man mulighed for at fordybe sig i den amerikanske kultur, udforske og opleve naturen og se mange af seværdighederne, USA har at byde på. Alt sammen afhængig af budget, rejsens længde, interesse og temperament.
Det er en god idé at undersøge og få et overblik over alle de forskellige stater, du overvejer at besøge på din rundrejse i USA. Staterne kan være lige så forskellige, som landene er i Europa, og der findes lige så mange variationer af klimaet, naturen og priserne, som der er stater.