Litauen er det sydligste af de tre baltiske lande. Landet har sammen med Estland og Letland efter kommunismens fald op igennem 1990'erne tiltrukket massevis af turister, der har ønsket at opleve den tidligere østbloks særlige kultur på nærmeste hold. Landet bærer stadig på godt og ondt præg af de mange år under Sovjetunionens indflydelse, men er både historisk og kulturelt et interessant rejsemål.
Herunder finder du temarejser til andre lande end Litauen - Brug søgeboksen øverst for at søge efter rejser.
Kaunas, Litauens næststørste by ånder i dag med sine mange gamle huse fred og idyl, men sådan har det ikke altid været. For først nazisterne og siden russerne har flere gange på grusomste vis været tæt på at udradere den historiske by.
Litauens eneste reelle havneby Klaipeda er for mange kendt fra avisspalterne som baltikums smuglercentral. Men byen er så meget andet og er med sine museer og gamle bydel et interessant bekendtskab, hvis man vil fordybe sig i Litauens spændende kultur og historie.
Litauens nok mest fantastiske naturområde, Neringa, består af en lang sandtange og rummer fantastiske eksempler på naturens rigdom i både planteliv, dyreliv og groteske landskabsformationer. Området er vidunderligt skønt, og enhver der besøger Litauen, bør unde sig selv at opleve Neringa.
Litauens hovedstad Vilnius er en arkitektonisk og historisk perle.
Byen er fuld af gamle smukke huse, der nyrestaurerede vidner om både fordums storhed og de mange trange år under kommunismen.