Langtidsferie til Thailand

Langtidsferie til Thailand

Rejsetema
Alle rejsetemaer
Land
Alle lande
Rejsens varighed
Alle varigheder
Søg temarejser

Hvorfor ikke gøre de triste, kolde og mørke vintermåneder til din ynglingstid på året? Tag på langstidsferie i Thailand og få tid og ro til at fordybe dig i den thailandske kultur og religion, dygtiggøre dig i det kulinariske univers, udforske og opleve naturen og se alle seværdighederne, Thailand har at byde på. Det kan enten være lokalt eller på en rundrejse i hele landet, og mulighederne synes uendelige. Alt er muligt afhængig af budget, interesse og temperament og det fantastiske ved en langtidsferie er jo, at du har masser af tid til rådighed og derfor ikke behøver at stresse og jage for at nå det hele.  

 

Har du mulighed for og ønsker du at være bortrejst i en måneds tid eller mere, åbner det op for helt andre muligheder end de sædvanlige 7-14 dage, man plejer at være afsted. Udforsk Bangkok helt i dybden, rejs rundt i det nordlige Thailand eller tag på ø-hop i det sydlige på en sol og badeferie – eller hvad med en kombination af det hele, så alle familiens medlemmer bliver tilgodeset, hvis I er flere afsted?  

 

Hvert år besøger mange ”Smilets land” for at holde langtidsferie. Landet er kendt for deres gæstfrihed, og generelt er Thailand et rejsemål, hvor alle uanset køn, alder og status føler sig velkommen.

 

Thailand ligger i det tropiske bælte og er solrigt med temperaturer mellem 24-38 grader. Dog er det vådt fra maj til september i regntiden, men modsat tørt fra november til midt i marts, hvilket er godt at have i baghovedet, når du planlægger din langstidsferie i Thailand.

 

Priserne er lave sammenlignet med de vestlige, så man behøver ikke at blive ruineret på sin langtidsferie i Thailand. Der er f.eks. rig mulighed for at spise godt og billigt. Ønsker du at vide mere om det thailandske køkken, hvor du lærer om de spændende krydderier, lækre grøntsager, specielle krydderurter og eksotiske frugter, så er et længerevarende madkursus måske noget for dig. Ikke alene er smagen en stor oplevelse, udseendet er mindst lige så fantastisk, da thailænderne tænker meget i farvesammensætninger og kreative udskæringer ned til mindste detalje. 

 

Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.