Japan er helt i toppen af moderne lande med den nyeste teknologi og kreative tænkere. Men samtidig betyder landets gamle traditioner, skikke og kulturliv uendeligt meget for japanerne. Oplev den helt særlige japanske natur, de gamle buddhistiske klostre og det levende, myldrende og utroligt fascinerende byliv.
Byer du skal besøge
Japan’s hovedstad og verdens største by Tokyo er et absolut must at besøge. Her skal man bl.a. forbi Ginza, Shibuya og Shinjuku. Ginza er Japan’s svar på 5th Ave, her finder du alle de verdenskendte luksusbrands og selvom du ikke er til shopping er det bestemt værd at opleve. Shibuya er verdenskendt for sit helt utrolige menneskemylder. Her finder du nemlig verdens største fodgængerovergang hvor et dusin af mennesker krydser vejen når lyset slår grønt. Udover menneskemylderet er det også muligt at se Meiji Shrine (Helligdommen) som ligger i et flot grønt område ikke langt fra mentro-stationen. I Shinjuku finder man derimod verdens travleste station målt på antallet af passagerer – hele 3,64 mio. mennekser bruger daligt stationen. Her han man et hold ”pushere” dvs. medarbejdere der i myldretiden skubber passagerne ind i togene. Man skulle tro at byen ikke er spor børnevenlig, men sagen er den at Tokyo også gemmer på andre skatter herunder Ueno Zoo, Disneyland, DisneySea og en masse andre spændende oplevelser for børnene.
Kyoto, landets tidligere hovedstad, er en fantastisk storby der har massere at byde på. Det betyder også at du burde sætte minimum to dage til side når du besøger byen. Her er noget at se i både øst og vest, samt nord og syd. I den nordlige del kan man bl.a. besøge det smukke Kinkakuji tempel, bedre kendt som guld-templet. Templet ligger i smukke naturomgivelser hvor der er mulighed for at se en række andre smukke templer. I byens østlige del finder man Higashiyama distriktet som er byens historiske distrikt. Her kan du opleve det gamle traditionelle Kyoto hvor du kan spadsere gennem de smalle gader, hvor de små traditionelle træhuse står side om side. Nyd en kop matcha te i et af de mange te-saloner i områet. Derudover finder du også det smukke Kiyomizudera tempel i området som hører til blandt landets mest kendte templer. I byens sydlige del finder du Fushimi Inari helligdommen som især er kendt for sin korridor af torii-porte.
Nara er en by i den sydlige del af landet som ligger ca. 1time fra Osaka med toget. Byen er mindre kendt og plejer ikke lige frem at være på listen over steder man skal besøge i landet – men det er bestemt besøget værd. Det mest interessante område i byen er den store park som er kendt for sine mange dådyr som går frit omkring. I parken finder man også det smukke Todai-ji tempel og de dertilhørende bygninger. Gå en tur omkring og sørg for at være ved Nigatsu-do (en del af templet) omkring solnedgang og få en uforglemmelig smuk udsigt over byen. Det kan især anbefales at leje cykler og cykle byen rundt – det kan være lidt hårdt da der er bakker og ha’ i tankerne at man altså kører på fortorvet da der ingen cykelsti er.
Hiroshima som ligger i landets sydlige del er en by de fleste kender pga. dens tragiske historie der går tilbage til 6.august 1945 hvor byen blev bombet. Det er her verdens første atombombning fandt sted. Det er en yderst spændende by hvor man kan komme tæt på historien. Her skal man bl.a. besøge Fredsmuseet der ligger midt i byen i den smukke grønne fredspark hvor man også kan finde Atombombe-kuplen – den eneste bygning der ikke blev totalt destrueret under bombningen. Når man allerede er i området er det et must at besøge Miyajima øen hvor man bl.a. kan se Itsukushima Helligdommen og den ikoniske Torii-port.
Et godt råd
Om man skal til Japan en uge eller to (eller mere), er det yderst nødvendigt at anskaffe sig et Japan RW Pass. Et Japan RW Pass kan kun købes af besøgende og SKAL bestilles inden afrejse, da det bliver leveret til ens bopælsadresse. Det er altså ikke er muligt at købe passet når man er i landet. Man kan købe et sådan pas af 1 uge, 2 ugers eller 3 ugers længde og det er gældende til stort set alle tog i landet – også shinkansen. Selv om man tænker at det måske er en lidt peberet pris, så kan det bestemt betale sig da en envejs tur med et shinkansen tog kan koste omkring 400kr.