Rejser til Færøerne har i mange år ikke stået højest på dagsordenen, men med den stigende interesse for natur, bæredygtighed og det fremmedartede, har øerne fået større opmærksomhed.
Naturen på Færøerne
Færøerne er i dag kommet tættere på med de moderne transportmidler. Men når man rejser til Færøerne og træder ud af flyet, så føles det som om, man træder hundredvis af år tilbage i tiden.
Atlanterhavet gør sit til, at man straks føler sig isoleret og i en anden tidsalder. De flerfarvede hytter, græstag og trækirker hjælper med sammen med de ofte meget utilgængelige landsbyer, der dog efterhånden er godt forbundne med vejtunneller.
De store vidder med græsarealer sætter et lille menneske i perspektiv. Man føler en andægtighed og rives kun ud af sin tilstand, når man nærmer sig de stejle skråninger ned mod det frådende Atlanterhav.
Her hersker kjover og mallemukker, der med deres skrig signalere ejerskabet. Ornitologer valfarter ikke uden grund til Færøerne.
De rå bjerge
De forrevne bjerge er rester af enorme lag af basalt, der er udspyet af gigantiske vulkaner i den tertiære periode for omkring 60 millioner år siden. Hvert basalt lag repræsenterer en eller flere vulkanske begivenheder. Lagene veksler og indtrykket blandes af lyset, det grønne græs og den blomstrende lyng.
Når man rejser til Færøerne skal man især lægge mærke til lyng blomsterne, hvis lige ikke ses noget andet sted. Skotsk lyng med de violette kronblade og andre arter giver helt unikke farver, der ender helt i det blodrøde felt. Læg mærke til den færøske løvefod og de andre skønne vækster.
Vandrere elsker ferie på Færøerne, for her får de noget for pengene. De forrevne bjerge og bakker er som skabt til vandring. Hvis man er typen, der kan lide at stride op mod vind og rusk, så er Færøerne et paradis.
Især de vestlige og nordlige kyster kæmper kampen mod Atlanterhavet. Skråningerne er stejle, og land og hav er i en evig kamp. Ferie på Færøerne giver mulighed for at opleve dette helt specielle naturscenarie.
Fårenes og fiskenes ø - Færøerne
Fårene har også deres plads i Færøerne, der fik navn efter de firbenede uldtotter, der ses som hvide prikker overalt på de grønne sletter.
Færøerne har 50.000 indbyggere og hele 70.000 får, der siden de første bosættelser har været en livsnerve for øerne.
I dag er fiskeriet det vigtigste erhverv for de 18 øer. Fiskeprodukter tegner sig for langt den største eksport, men turistindustrien er nu i stærk vækst.
Vikingeblod og folkesjæl
Færingerne kan ikke løbe fra, at de er af vikingeæt. Det stolte vikingeblod ruller i deres årer. Den rå natur, skandinavisk foretagsomhed og en stærk kristendom, der præges af fiskeriet, har givet færingerne en helt speciel karakter.
Fællesskabet opleves stærkt på øerne, og Færøerne har en kultur- og musikscene, der er helt utrolig i forhold til størrelsen.
Knap 20.000 af de 50.000 indbyggere bor i hovedstadsområdet, der omfatter Tórshavn, Kirkjubøur, Velbastaður, Nólsoy, Hestur, Koltur, Hoyvík, Argir, Kaldbak, Kaldbaksbotnur, Norðradalur, Syðradalur, Hvítanes, Sund, Kollafjørður, Signabøur og Oyrareingir. Små 5.000 bor i Klaksvik, der er den næststørste by på Færøerne.
Færøernes klima
Ferie på Færøerne kan sagtens tilrettelægges, så man rammer de bedste måneder, hvor man kan komme ud i naturen.
Vejret er præget af havet og er meget omskifteligt. Der kan sagtens i sommermånederne være strålende solskin, der med ét skifter til tåge og regn. Golfstrømmen, der løber omkring øerne, sørger for, at der aldrig bliver isende koldt - snarere fugtigt. Snefald kan dog forekomme, men det holder aldrig længe.
Luften er altid frisk som havet og vinden - og derfor bør man spise de lokalt producerede fødevarer, når man er på Færøerne. Intet sted i verden kan man smage alt godt fra havet og være så sikker på, at det er frisk som vinden.
God tur til Færøerne.
