Smukke England har store skove og et råt, malerisk kystlandskab. Stonehenge, Bath og de smukke universitetsbyer, Oxford og Cambridge, er alle store turistattraktioner. Besøg en hyggelig pub eller oplev en god fodboldkamp. Og tag så til London, der naturligvis er et af de absolutte højdepunkter i England.
England har sin smukke natur, sit spændende kulturliv og sin varme og imødekommende lokalbefolkning, som tager imod dig med åbne arme. En rejse til England er virkelig en god oplevelse for alle ferieglade danskere.
London – Englands fascinerende hovedstad
Selvfølgelig skal du besøge den engelske hovedstad, London, på dine rejser til England. I denne levende, farverige metropol er der altid noget at se og opleve, og det uanset om I rejser som børnefamilie, som ægtepar eller kærester, eller du er på en rejse til England med din ven, eller du er alene.
Londons byliv er helt enestående, og det samme er de store seværdigheder.
Du kender du sikkert navnene på mange af Londons store attraktioner, sådan som Big Ben, Tower of London, Trafalgar Square, Buckingham Palace og London Eye – steder, der er et must at besøge, når du er på ferie i London.
London er virkelig en by for besøgende i alle aldre. Her er parker med legepladser for de mindste. Her er museer, gallerier og teaterforestillinger for kulturelskerne. Her er et hav af butikker og spændende markeder for dig, som elsker at shoppe og finde genbrugsguld. Her er er zoologisk have og et utal af sjove forlystelser for både børn og voksne.
Her er restauranter med fish and chips, restauranter for feinschmeckere, her er vegetarrestauranter og sunde take-away steder, og her er et hav af andre typer restauranter med mad fra hele verden.
Det er meget populært at tage på en forlænget weekend til London med en flok gode veninder, hvor I shopper, spiser god mad, drikker fine drinks og i det hele taget nyder livet i fulde drag.
I Londons centrale bydel Soho ligger der mange lækre caféer dør om dør med små specialbutikker med tøj, bøger, nips til hjemmet og kunstudstillinger samt teatre og dets lige, og det er ganske tæt på de store shoppinggader, Oxford Street og Regent Street.
På en rigtig herretur i London er det fedt at tage på de traditionelle pubs. Her skænkes der øl og Guinness i lange baner, her spises den gode, lokale pub-mad og her ses der fodbold eller rugby på storeskærme. Og når de lokale hold spiller, er her propfyldt med glade mennesker, der råber og jubler og har det festligt med hinanden. Det er sjovt at opleve en fodboldkamp på en pub i London – hvis I da ikke ligefrem har sikret jer billetter til at se kampen live på stadion.
Englands storslåede natur
Men en rejse til England er meget andet end London. For naturelskere er her virkelig meget at komme efter.
Tag på vandreture i det meget smukke, kuperede Peak District, der er beliggende i det centrale England imellem Manchester og Sheffield. Her bugter bløde bakker og frodige dale, søer og huler sig i landskabet og danner de indtagende scenarier, som i flere tusind år har betaget de mennesker, der kom her.
Lige nord for Peak District ligger Yorkshire med sine karakteristiske hedelandskaber, sine kampestensindhegnede marker, sin dramatiske kystlinje og ikke mindre end to nationalparker. Yorkshire er desuden et lidt pudsigt område at besøge på din ferie i England, fordi befolkningen igennem århundrede har skabt deres egen engelske dialekt, samt de har deres eget flag, og så hylder de hvert år deres elskede Yorkshire med en særlig festdag d. 1. august.
Området Cornwall, der ligger på en halvø ud fra den sydvestligste del af England, er verdensberømt for sit særdeles smukke kystlandskab. Her er der grønne klipper, som bugter sig med næs og små laguner. Her er huler og områder med utallige blomster og skummende bølgetoppe. Og er er her den ene bjergtagende udsigt efter den anden. Cornwall er endda så indtagende, at det er kommet på UNESCOs verdensarvsliste.
Englands spændende kultur
England er et land fyldt med kulturskatte fra syd til nord.
Hvis du er på jagt efter historiens vingesus på dine rejser til England, så er slotsbesøg måske lige noget for dig. I England ligger der et hav af gamle slotte, som uvilkårligt får de besøgende til at føle, at de er dumpet lige ned i et sagn fra middelalderen. Det er let at forestille sig, hvordan her var, dengang riddere med draget sværd, konger i røde kapper, listige håndlangere, kloge dronninger og smukke prinsesser levede deres liv på de engelske slotte.
Tag til den gamle romerske badeby Bath, hvor du stadig kan se de mere end 2.000 år og meget velbevarede badehuse. Bath er også lige stedet for dig, der elsker spa- og wellness-ophold.
Bath er en meget smuk by, hvor du sagtens kan bruge nogle dage med sightseeing, shopping og livsnydelse.
Stonehenge er måske Englands mest berømte attraktion – og det selvom forskere og eksperter stadig ikke er helt sikre på præcis, hvorfor Stonehenge blev skabt.
Stonehenge består af to store stencirkler, som blev bygget af mennesker for 4.500 år siden. I dag kan du besøge Stonehenge og se de imponerende, opretstående sten. Du kan også besøge det fine museum og besøgscenter, hvor du lærer nyt om Stonehenge og blive klogere på dets betydning og historie. Stonehenge er lidt af et must-see, når du er på rejser i England, og så er Stonehenge, ligesom Bath også er det, på UNESCOs verdensarvsliste.
Endelig er et besøg i de gamle, traditionelle universitetsbyer Oxford og Cambridge absolut besøg værd på din ferie i England. Gå ture i de meget naturskønne omgivelser, se universiteternes biblioteker eller andre af de spændende, gamle bygninger, hvor du også kan tage på guidede ture og høre om universiteternes historie og traditioner.
Ikke så langt fra Oxford ligger Stratford-upon-Avon, som er byen, hvor den verdensberømte dramatiker Shakespeare boede. Besøg Shakespeares fine og meget spændende hus og nyd de meget smukke omgivelser.
Hav en skøn rejse til England.