Historisk interesseret eller mest til badeferie? Prisbillige Egypten har det hele. Pyramiderne ved hovedstaden Kairo og Kongernes Dal tæt på byen Luxor er nogle af de unikke historiske skatte landet disker op med. Samtidig kan man tage en svømmetur side om side med forunderlige fisk og farvestrålende koraller i Rødehavet.
Aswan er et godt sted at besøge, hvis man vil se Nilen fra sin smukkeste side. En solnedgang over Nilen set i Aswan er en uforglemmelig oplevelse. I Aswan finder man desuden en række gamle templer og ruiner.
Den nordlige del af Egypten, Middelhavskysten, har ikke bare pragtfulde strande. Området huser også landets andenstørste by, Alexandria. Her kan man få historiske og kulturelle oplevelser, hvis man er blevet træt af badestrandene.
Nilen er floden, der løber tværs gennem Egypten. Floden er et frisk pust i forhold til de tørre ørkenlandskaber. Mange turister nyder en sejltur på Nilen, hvor man kan opleve det fantastiske landskab.
Kairo er på en og samme tid en moderne storby og en hyggelig handelsby med charmerende markeder. Her finder man alt, hvad en storby skal indeholde. Der er vanvittig og larmende trafik, men der er også gamle bygninger, der fremviser imponerende arkitektur.
Luxor er stedet, hvis man er historisk interesseret. Byen har en formidabel samling af gamle templer og kongegrave, der fortæller fantastiske historier. Desuden kan man fra Luxor komme på ture på Nilen.
Er man til dykning eller snorkling er Det Røde Hav et fremragende sted. Er man mere til historiske og religiøse seværdigheder er det også her man finder Sinaibjerget, der er Sinaiørkenens mest berømte plet.