Dykkerferie til Thailand

Dykkerferie til Thailand

Rejsetema
Alle rejsetemaer
Land
Alle lande
Rejsens varighed
Alle varigheder
Søg temarejser

I mange år har dykkerferie i Thailand været rigtig populær blandt mange rejsende lige fra familier, rygsækrejsende, nybegyndere til meget erfarne dykkere.

 

Har du også altid haft en drøm om at glide ubesværet gennem det solbeskinnede krystalklare vand og opleve fiskene svømme i selskab med dig, som var du en helt naturlig del af dybet? Eller at imponeres over koraller i alle regnbuens farver, imens du nikker og give tommelfingeren et nøk opad for at sikre, at din meddykker også har set naturens vidunderlige skabninger?

 

Ja, man føler næsten, at man er i ét med havet, og det er ikke overraskende, at Thailand er et tilbagevendende favoritrejsemål for dykkerinteresserede. 

 

Øverst på siden kan du søge blandt andre typer af rejsetilbud eller destinationer.

Thailand er med sine behagelige vandtemperaturer mellem 26 – 30 grader et fantastisk sted at dykke, og der er altid en masse at undersøge og opleve i den fascinerende verden under havets overflade. Sigtbarheden er generelt god, og i højsæsonen kan den være helt op til 30 meter.

 

Der findes flere rejseselskaber, som arrangerer dykkerferier i Thailand. De er specialister indenfor området, og her er dykning det centrale element på ferien. Men man behøver slet ikke at være erfaren, for at kunne være med. Mange steder kan man tage et dykkergrundkursus, hvor man oplever sit allerførste dyk, og man kan så efterfølgende leje udstyr, hvis man vil ud på egen hånd.

 

Selvom højsæsonen er fra november til april, er det generelt godt at dykke hele året rundt i det tropiske paradis. The Gulf of Thailand er dog på sit højeste fra maj til september, imens den bedste dykning opleves fra oktober til april i The Andaman Sea. 

 

Dykkeferie i Thailand er ikke begrænset til et bestemt område, men mange af de bedste steder er på vestkysten. Similan Islands, som er en del af ”National Marine Park”, er kendt for at være det absolut bedste sted. De smukke øer Koh Tao, Koh Samui og Koh Phangan er ligeledes steder, man ikke må gå glip af. Mange dykkere begynder deres eventyr i Phuket, hvor Khao Lak hurtigt synes at blive et favoritsted for mange.

 

Mulighederne for at dykke ned og udforske koralrev, skibsvrag, stejle vægge, grotter og tunneller er uendelige.

Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.