Bornholm, Østersøens Perle, er et stykke enestående Danmark og byder på
flere solskinstimer, mindre regn og en længere sommer end resten af Danmark,
takket være den lune Østersø. Læg dertil brede, hvide strande med fint sand,
dramatiske klippekyster, Danmarks to største vandfald og en af landets
højeste bakker. Det hele på under 600 kvadratkilometer!
Danmarks midtpunkt og fødeø for bl.a. H. C. Andersen, Adam Oehlenschläger og
Carl Nielsen.
Takket være Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen, er det nemt at komme til Fyn
med dens enestående natur og dejlige købstæder. Naturen og den hyggelige
atmosfære går igen på Langeland, Ærø og de andre omkringliggende øer.
Mange danskere, svenskere og nordmænd foretrækker at holde ferie i dette
område af Danmark. Det skyldes blandt andet det brusende Vesterhav, smagen af en
nordjysk Bjæsk, følelsen af sand mellem tæerne, de hyggelige og lune jyder,
musik af Sussi & Leo og det specielle Skagenlys.
I Østjylland er der aldrig langt til dejlige sandstrande, muséer af enhver
slags, forskellige dyreparker, skover, søer og spændende byer. Og en sejltur
på Gudenåen ikke til at komme uden om. Østjylland er, som turistforeningen
selv siger, Danmark i miniformat.
Århus - Danmarks 2. største by med et indbyggertal på 285.000 indbyggere, hvoraf 30.000 er studerende. Her møder du storbyens levende puls side om side med en nærhed og intimitet, der gør byen til en spændende og tiltalende oplevelse.