Bulgarien ligger på den østlige Balkanhalvø med næsten 400 kilometer strand ved Sortehavet. Det er da også netop Sortehavet, der tiltrækker langt de fleste turister, men Bulgarien er faktisk meget, meget mere. Lange bjergkæder, floder og store frugtbare områder dominerer resten af landet, der også kan byde på utallige oplevelser af kulturel art.
Sortér rejser til Bulgarien efter tema
Bansko er ikke noget almindeligt skisportssted, men en smuk og uspoleret lille by i Pirinbjergene i det sydvestlige Bulgarien. Den er endnu hverken overrendt, fancy eller tilpasset. Her er en hyggelig og afslappet atmosfære omkring skiløbet og after ski, som man kun finder den i rigtige skisportsbyer.
Borovets er Bulgariens største og mest udbyggede skisportssted. Med en storslået udsigt fra pisterne i op til 2400 meters højde er Borovets ideelt beliggende i Rilabjergenes tætte bevoksning af fyrretræer.
Pamporovos beliggenhed højt i Rodopibjergene, gør det til et af Europas sydligste skisportssteder, kendetegnet ved høj sol, gode sneforhold og effektivt skiløb. Alle pister ligger i læ mellem træerne, hvilket gør Pamporovo til et varmt og hyggeligt skisportssted.
En tur til Plovdiv vil være en tur tilbage i tiden. Byen er fyldt med ældgamle huse, og rundt omkring i bybilledet vidner utallige ruiner om romernes tilstedeværelse på Balkan.
Sofia er en by fyldt med forskelligartede indtryk. Fra de gamle bydele med deres hyggelige markeder og uoverskuelige menneskemylder til de nyere dele af byen, der med sine partibygninger og grå boligblokke står som kolde monumenter over kommunismen og dens fald.
Bulgariens solkyst er et sandt paradis, hvis man længes efter at slappe af i solbeskinnede omgivelser nær vandet. De lave priser og garantien for sol tiltrækker da også hvert år rigtig mange turister.