Seværdigheder Provence

Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 703,- Fra 872,- Fra 1.324,-
Charter (fly+hotel) Fra 1.108,- Fra 2.575,- Fra 3.945,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Provence

Château dIf fæstningen (Marseille)
Alexander Dumas henlagde historien om Greven af Monte Christo til denne fæstning, der ligger på en ø 20 minutter med båd fra Marseille. Borgen blev brugt som fængsel, og ingen er sluppet væk derfra. Fangerne var ofte af politisk eller religiøs karakter, og størstedelen endte med at blive sindssyge eller dø af indespærringen på den dunkle klippeø, inden de havde udstået deres straf.
Kirken Basilique Saint Victor (Marseille)
Dette er byens ældste kirke, der af udseende kan minde en del om et fort. Helgenen, der har navngivet stedet, led martyrdøden ved at blive knust mellem to møllesten, og det er til hans minde, kirken er bygget. Under kirken ligger krypten og katakomberne, der kan besøges for et mindre beløb.
Musée des Docks Roman (Marseille)
Romernes efterladenskaber er blandt andet synlige ved havnen i Marseille. De romerske havneanlæg blev opdaget, efter tyskerne bombede området i 1943 og derved blotlagde de spændende ruiner fra antikken, der nu kan ses på dette museum.
Musée dArt Moderne et dArt Contemporain (Nice)
Et af de vigtigste kulturelle centre på Côte d'Azur er Nices museum for moderne kunst. Udstillingerne er fokuseret på franske navne, mens pop-artens Andy Warhol og neo-realisten Roy Lichtenstein også er repræsenteret.
Promenade des Anglais (Nice)
De forfrosne overklasseenglændere, der tog til det milde Sydfrankrig for at pleje deres gigt og astma i det tempererede klima, valgte at rekonvalescere på strandpromenaden, der strækker sig fra Vieux Nice langs vandet forbi de store mondæne hoteller. Nu kan det smukke azurblå hav og de smukke topløse piger og de svajende palmer nydes på en spadseretur mellem rulleskøjteløbere, cyklister og turister med kameraer.
Slotsruinerne fra Le parc du Château (Nice)
Selvom der står slot på skiltet, skal man lede længe efter det gamle romerske akropolis, der engang prydede dette bjerg, der tårner sig op over den gamle bydel. Der har ikke været noget fæstningsværk på bjerget i 300 år, men stedet er stadig opkaldt efter det. Turen derop er krævende, men udsigten fra klippens top er vidunderlig. Herfra kan hele Englebugten beskues, mens Nice ligger i dybet klemt inde mellem grønne bjerge.
Byen Avignon (Provence)
I Avignon finder man en bro fra det tolvte århundrede, den hedder Pont St. Benezet og tiltrækker turister i massivt antal til byen, der også har en del andre seværdigheder. 9 forskellige paver har haft hovedsæde i denne by, der har en historisk baggrund i middelalderens politiske rænkespil. Dette kan følges ved at besøge le Palais des Papes fra det fjortende århundrede eller nogle af de mange store museer.
Byen Les Arènes i Arles (Provence)
I den smukke antikke by ved bredden af Rhône-floden har romerne efterladt sig tydelige kendetegn. Byens arena lader tilskuerne overvære ægte tyrefægtning på tæt hold fra det antikke amfiteater, der er åbent for besøgende mellem forestillingerne. Byen har også et historisk museum, der beskriver romernes bedrifter, Le Musée de l'Arles Antique.
Kløften Les Gorges du Tarn (Provence)
Naturens vildskab kan ses her, hvor en 80 kilometer lang kløft, der på enkelte steder er op mod en halv kilometer dyb er at besøge. Der er bådture på floden i bunden af kløften, og der er en drypstenshule i området, der indeholder mere end 400 kæmpe stalaktitter og stalagmitter.
Byen Saint Tropez (Saint Tropez)
Hvis man vil mænge sig med de rige og berømte, er det her, man skal lede. Stjerner og starletter kommer hertil for at kunne tage herfra med en god farve. De rigtigt berømte holder sig til deres lystbåde et godt stykke fra kysten, så dem ser man kun gennem en tilstrækkelig lang telelinse, som det dyrkes blandt paparazzi-fotograferne. Saint Tropez er en fin middelalderlig by med luksusbutikker, fremragende mad og et livligt natteliv på landjorden for dem, der ikke har egen yacht.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Brest
• Lyon
• Marseille
• Mulhouse
• Nice
• Paris
• Saint Tropez
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.