Panoramaudsigt over en kystby med højhuse langs strandpromenaden og klart blåt hav.

Rejser til Israel

Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Israel | Charterresor till Israel

Bedøm rejsemål (105 bedømmelser)
4.3

Rejser til rejsemål i Israel

Tag på anderledes charterrejse til Israel

DET HELLIGE LAND: Rejser til Israel er en rejse til et land, hvor ferien kan blandes af lige dele historie, eksotisk dykning og afslapning på vidunderlige badestrande.

Er det en billig charterrejse til Israel, du leder efter, kan du finde den her hos Travelmarket.

Der bliver flere og flere danskere som rejser til Israel, efterhånden som andre turister kommer hjem og fortæller om de helt unikke oplevelser, det kontrastfyldte land giver, lige fra det gamle Jerusalem, til det moderne Tel Aviv.

Andre har dog for længst opdaget det skønne, lille land, der ligger som en ø i det arabiske Mellemøsten. Faktisk vælger mange turister rejser til Israel, som gør at turisme er en af landets vigtigste indtægtskilder. De 3,5 millioner turister vil se den helt specielle blanding af historiske og religiøse steder, strandhoteller, arkæologiske steder og museer for vores verdensarv – Israel har det højeste antal museer per indbygger i verden.

Dykkerparadis

Israel er et sandt paradis for dykkere, der vil udforske livet i havet. Byen Eilat i Aqababugten er centrum for en omfattende dykkerturisme, da den ligger ved Rødehavskysten tæt ved en af verdens nordligste koralrev.

Koralrevene er relativt uberørte, og man regner med, at turister foretager omkring 250.000 nænsomme dyk fra Eilat. Israel behersker kunsten at beskytte og benytte. Vandtemperaturerne i det døde hav er helt ideelle med 21-25 grader året rundt, her er ingen strøm, og det klare vand har op til 20 til 30 meters sigtbarhed.

Det er aldeles fantastiske dykkerforhold i det døde hav, hvor dykkerne får en farverig og meget, meget smuk oplevelse. Som følge heraf rangerer destinationen blandt de absolut mest populære dykkersteder i verden. Naturligvis er der også her på den sydligste spids af Israel – tæt ved både den jordanske og egyptiske grænse – gode muligheder for en fantastisk og absolut unik badeferie i det døde hav.

Det Døde Hav

Charterturister som rejser til Israel, kommer i stigende grad til det østlige Israel for at bade i Det Døde Hav og nyde godt af det efter sigende livgivende og meget saltholdige vand.

Vandet indeholder faktisk så meget salt, at man uden problemer kan flyde i det nærmest “tykke” vand. Omvendt kan man, så heller ikke dykke!

Et charterophold ved Det Døde Hav er en ferie på et sted, hvor naturen viser sig fra sin mest fantastiske side. Det Døde Hav ligger omkring 417 meter under havets overflade, og det er det laveste sted på jorden. Mængden af vand, der fordamper, er simpelthen større end, hvad der flyder til. Derfor bliver saltindholdet også ekstremt højt (340 gram pr. liter vand).
Saltvandet har helende virkning på en række hudsygdomme – herunder psoriasis – og feriegæster fra hele verden kombinerer ferie og helse ved vandet.

Israels store seværdigheder

Man kan ikke remse alle de mange historiske steder op, der findes i Israel, men for turister, der tager et charterfly til landet for at forene ferie og historisk interesse, er der dog nogle ting, der helt sikkert er på ønskelisten.

Det gamle Jerusalem er den helligste by for både kristne og jøder og den tredje helligste by i islam. De vigtigste steder er: Den Hellige Gravs Kirke og Grædemuren – det helligste sted i jødedommen, idet den vestlige væg er den eneste del af Jerusalems tempel, der står tilbage. For muslimer er det Klippemoskeen og Al-Aqsa-moskeen, der er de tredje helligste steder i Islam.

Hertil kommer andre seværdigheder som Oliebjerget, Zionbjerget og de gamle jødiske, armenske, muslimske og kristne kvarterer – for blot at nævne nogle få seværdigheder indenfor bymurene.

Bjergpaladset Masada var den sidste fæstning, der overlevede i den store jødiske oprør mod romerne, og den gamle by Acre er kendt fra tempelriddernes tid og ligeledes velbesøgt.

Af nyere dato finder man Den Hvide By i Tel Aviv. Det er en samling af over 4.000 Bauhaus bygninger opført i Tel Aviv fra 1930erne af tyske, jødiske arkitekter, der immigrerede til det dengang britiske mandat Palæstina. Tel Aviv har det største antal af bygninger i denne stil i verden.

Betlehem med sin bibelske historie er uden tvivl også en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. En tur til Nazaret vil også være en del af manges ferieprioriteter, når de rejser til Israel.

Udeliv i Israel

Når man som charterturist går til rejsebureauet for at bestille sin ferie, må man være klar over, at man simpelthen ikke kan se Israel på en gang. Vores og mange andres kulturer har rod her, og det betyder, at seværdighederne nærmest falder over hinanden.

Desuden skal der på enhver charterrejse være plads til strand og udeliv, for også på det punkt er Israel unik. Derfor booker man rejser til Israel igen og igen.

Sommeren er lang og tør, og den begynder allerede i april og slutter først i oktober. Om vinteren er der mildt og dejlig tørt, så man kan sagtens spise ude, hvad mange da også gør.

Når man har chancen til at rejse til Israel, bør mad nemlig nydes under åben himmel. Med god vin fra Golan og den specielle israelske mad er charterturisten godt på vej til at få kildret alle sine sanser.
Det israelske køkken er på en måde, hvad man kan kalde et fusionskøkken. Menukortet fortæller om påvirkninger fra en lang række lande – nøjagtig som Israel er sammensat af forskellige folkeslag og kulturer.

Der er spor af det jødiske køkken, det arabiske og det europæiske og træk fra det russiske. Det gode Middelhavs klima gør friske råvarer lette at skaffe, og de smager helt anderledes end herhjemme. Frugt og grøntsager, skønne krydderier, gode mejeriprodukter og fisk er i overflod.

Israel er i sandhed landet det hellige land, der flyder med mælk og honning!

Hav en fantastisk rejse til Israel.

Ofte stillede spørgsmål om rejser til Israel

Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Israel?

Du kan rejse til Israel fra følgende lufthavne: Billund, København (Kastrup), Hamborg og Aalborg

Vejret i Israel - Hvornår er det fx bedst at rejse til Israel?

Varmen ligger som en dyne over Israel hele sommeren. I Tel Aviv er den klistret og fugtig, i Eilat er den tør som en bageovn, mens den i Jerusalem og den nordlige del af landet er mere europæisk, hvad fugtighed angår. Men temperaturerne ligger alligevel på den meget lune side af 30. Fra november til marts falder der mellem 80 og 150 millimeter regn om måneden. Til gengæld falder temperaturen til mellem 10 og 25 grader. Israel er derfor mest behagelig i efteråret eller foråret.

Skal jeg give drikkepenge i Israel? Hvis ja, hvor meget giver man?

Mens resten af verden så småt er på vej væk fra drikkepengesystemet, er israelerne kun lige begyndt. Det ses tydeligst på restauranter, hvor tjenerne uden blu med store typer skriver “service NOT included” nederst på regningen. Taxachaufførerne har set i øjnene, at man ingen vegne kommer med den slags valgfrihed for kunden. Chaufførerne beregner derfor typisk rigelige drikkepenge til sig selv, når prisen aftales før en tur. Derfor bør man som hovedregel aldrig betale mere end 20 NIS for at blive kørt nogen steder indenfor Jerusalem.

Mad og drikke i Israel - Hvilke specialiteter skal jeg fx smage?

Israelsk madkultur er en underlig størrelse og stort set ikke eksisterende. Landet har kun eksisteret i lidt mere end 50 år, og madkulturen bærer derfor præg af de traditioner og kulturer, indvandrerne har taget med hjemmefra. Derfor finder man restauranter fra alle tænkelige lande med menukort inspireret af regionen og andre indvandrere. Det vil føre for vidt at fremhæve nogen retter frem for andre, men ingen bør dog tænke på at forlade Israel uden at have smagt et pitabrød med falafel eller shawarma fra en af de utallige små butikker med blinkende lysstofrør og masser af plastikskåle med grøntsager og dressinger.

Fotografering i Israel - Hvad skal jeg være opmærksom på?

Man må hellere end gerne fotografere overalt i Israel. Man skal bare dog respektere skiltningen ved religiøse steder og ligeledes mennesker i gang med at bede eller iført religiøse dragter. Det er heller ikke nogen god idé at tage alt for mange nærbilleder af militære installationer.

Fakta


  • Jerusalem

  • Hebraisk og arabisk

  • Shekel (NIS)
    Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.

  • 28.000 km2

  • I Israel benytter man følgende strømkilde:
    220 volt, AC/ 50HZ.

  • Israel er på størrelse med Belgien, men byder på det mest utrolige landskab. Den sydlige del af landet er på grund af Negevørkenen hakket og goldt. Nord for Jerusalem er klimaet subtropisk og landskabet ret fladt, grønt, men lettere afsvedent. Den nordlige del af landet er til gengæld ualmindeligt smukke med høje og ikke mindst frodige bjerge. Særligt Golan-højderne gør sig bemærkede i den forbindelse.

  • Vandet kan i langt de fleste byer drikkes direkte fra hanen. Men det smager ikke altid særligt godt og for en sikkerheds skyld kan man ligeså godt købe de billige vandflasker, der fås overalt. Så undgår man med sikkerhed dårlig mave på den konto.