Korsika er en ø, der har det hele. Det, som først og fremmest vil fange dig ved denne skønne ø, er den fascinerende natur. Frodige grønne bjerge tårner sig op fra det azurblå hav. Charmerende bjergbyer byder på god stemning og velsmagende middelhavsmad. Tag på Europas flotteste togtur, besøg Korsikas lyserøde landskab eller slap af på en af de utallige lækre strande.
Tag på Europas flotteste togtur på din ferie på Korsika
Mange rejser til Korsika blot for at prøve en togtur rundt i Korsikas idylliske bjerge. Specielt strækningen mellem Corte midt på øen og Ajaccio på den sydvestlige del af øen er enestående. Her vil du blive overvældet over den smukke natur. Se de frodige bjergskråninger, hvor brusende floder løber under dig på de ikoniske broer. Åbn vinduet og nyd duften fra de vilde urter og blomster og nyd vindende i håret, imens du forsøger at suge alle disse sanseindtryk til dig.
Udforsk det lyserøde landskab Les Calanques
Langs med Korsikas vestkyst findes det specielle landskab Les Calanques. Et område som du ikke bør misse på din ferie på Korsika. Her prydes landskabet af enorme naturlige formationer af lyserødt granit. Dette unikke landskab er specielt smukt i de sene eftermiddagstimer, når solen begynder at gå ned og derfor skaber et ubeskriveligt farvespil.
Afslapning og forkælelse på rejser til Korsika
Nogle af middelhavets bedste strande findes på Korsika. Her møder de dramatiske bjerge det rolige blå middelhav i et utal af bugter, hvor du kan finde mennesketomme strande. Denne frodige ø er også selvforsynende med en lang række forskellige råvarer, og her kan du finde lækkert og smagfuldt middelhavsmad lavet af friske råvarer.