På storbyferie med rutefly for under 50 øre per kilometer
Det er ikke nødvendigvis rejserutens længde, der afgør den pris, der skal betales for en flybillet. Det handler i høj grad om udbud og efterspørgsel, hvor flyselskaberne sætter priserne i forhold til konkurrencesituationen samt ledig kapacitet på afgangstidspunktet. Det viser den seneste udgave af Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.
Hvis feriebudgettet kun rummer 1.000 kroner pr. person til en flybillet med en af de europæiske storbyer som målet, er det ikke nødvendigvis den fjerneste destination, der er den dyreste at komme til. Det kommer i stedet an på, hvor mange andre danske rejsende, der søger mod samme rejsemål i højsæsonen.
Det viser det seneste pristjek, som rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk har foretaget med flyrejser, der har afrejse i uge 28 (fra mandag den 11. juli til søndag den 17. juli 2011). Hver 4. uge gennem de seneste 24 måneder, har Travelmarket tjekket billetpriserne til 10 udvalgte europæiske storbyer, hvorfor der findes en meget detaljeret dokumentation for prisudviklingen.
I højsæsonen vil det således være muligt at komme på storbyferie med rutefly for under 50 øre pr. fløjet kilometer. Men så skal destinationen til gengæld hedde London, Stockholm, Wien, Rom eller Barcelona.
Oversigt over destinationer, kilometertal og pris pr. kilometer
Dyreste destination opgjort på den fløjne kilometerpris er Berlin, Prag og Paris. Det koster således dobbelt så meget per kilometer at flyve retur fra København til Berlin i forhold til at flyve fra København til Stockholm.
“Der er store startomkostninger ved at sende et fly i luften. Derfor er det svært for flyselskaberne at være konkurrencedygtige på kilometerprisen på de korte strækninger,” konstaterer administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.
Midt i højsæsonen er der i alt seks europæiske destinationer, hvortil det vil være muligt at sikre sig en flybillet for under 1.000 kroner. Det er henholdsvis Stockholm, Oslo, Berlin, Amsterdam, London og Wien.
Følg prisudviklingen i det interaktive diagram
Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: [email protected]
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47
Kontakt
Pressemeddelelser
Hvis du ønsker at modtage pressemeddelelser fra os, så skriv en e-mail til [email protected].Så sætter vi dig på listen. Læs vores persondatapolitik.
