Presse

PRESSEMEDDELELSE - 6 Jan 2020

Disse flypriser faldt mest i 2010'erne

Lavprisflyselskabernes indtog og benhård konkurrence revolutionerede flymarkedet i 10'erne. Stort set alle flypriser faldt. Flypriser til USA med over 40%, flypriser til Asien med 35% og på én europæisk strækning er prisen på en flybillet faldet med hele 88%.

(se tabeller med prisfald nederst)

Flypriser til USA næsten halveret
Prisen for en flybillet fra Danmark til USA er næsten blevet halveret siden 2010 - og dette uanset, om man rejser fra Billund eller København, eller om man rejser til New York eller Los Angeles.

Det største prisfald er fra København til Los Angeles, hvor prisen fra 2010 til 2019 er faldet med 44%. Fra København til New York er prisen faldet med 41%. Flypriserne fra Billund til New York og Los Angeles er begge faldet med 42%.

Det er blevet meget billigere at flyve til Asien
Uanset om du vil flyve til Bangkok, Beijing eller Tokyo - så er det blevet meget billigere at komme afsted. Prisen på en flybillet fra Billund til Beijing er faldet med hele 47% siden 2010. En flybillet fra København til Bangkok er faldet med 36%, og flybilletter til Tokyo er faldet med 28% - uanset om der flyves fra Billund eller København.

En flybillet til Berlin koster næsten en tiendedel af i prisen i 2010
De største procentuelle prisfald på flybilletter indenfor det seneste årti er dog sket med flybilletter til europæiske destinationer. Vil du flyve fra Billund til Berlin, er prisen i 2019 faldet med 88%, hvilket næsten svarer til en tiendedel del af prisen i 2010. Flybilletter til Wien og Prag er faldet med 73% fra Billund.

Fra København er prisen på en flybillet til Prag faldet med 62%, prisen på en flybillet til Wien er faldet med 47%, og prisen på en flybillet til London er faldet med 46%. Prisfaldet på de europæiske destinationer skyldes åbning af direkte ruter fra lavprisselskaber som Ryanair, Wizz Air m.fl.

Ekspertens bud på flypriser i 2020'erne
"Vi kommer nok aldrig til at se et årti med så store prisfald, som vi så i 2010'erne, men der er fortsat basis for et yderligere prisfald, specielt på de interkontinentale ruter, som jeg tror vil fortsætte med at falde i de kommende år", siger direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk.
"Det bliver også interessant at se, om der kommer reguleringer i flypriserne via nye afgifter og skatter. Under alle omstændigheder vurderer jeg, at fly- og rejseselskaberne selv kommer til at klimakompensere, og at de i højere grad vil gøre dette til et positivt konkurrenceparameter"

De 10 største prisfald fra henholdsvis Billund og København
Ønsker du informationerne i et andet format, eller ønsker du andre priser, er du velkommen til at kontakte os.

Tabel med de største prisfald fra Københavns Lufthavn
Tabel med prisfald fra København

Tabel med de største prisfald fra Billund Lufthavn
Tabel med prisfald fra Billund

<b>Sådan er undersøgelsen lavet:</b>
Dansk Flyprisindex har tjekket prisen på flybilletter hver 4. uge i alle måneder i hele det seneste årti.
For at skabe det bedste grundlag for undersøgelsen har vi taget gennemsnitspriserne for alle pristjek foretaget i henholdsvis 2010 og 2019 per rute og sammenlignet disse. I ovenstående priser er der taget udgangspunkt i flyvninger fra København og Billund.
Alle priser er for returbilletter og inkl. skatter.

Kontakt

Pressemeddelelser

Få alle vores pressemeddelelser på e-mail.
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket anvender cookies til statistik, genkendelse og til at målrette annoncer. Ved at klikke videre accepterer du vores brug af cookies. Læs mere. OK