Seværdigheder Jerusalem

Rejsetype København Billund Aalborg
Charter (fly+hotel) Fra 2.935,- Fra 5.255,- Fra 6.335,-
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Jerusalem

Al-Aqsa moskéen (Jerusalem)
Al-Aqsa moskeen deler Tempelbjerget ovenfor Grædemuren med Klippemoskeen. Den er ikke nær så hellig som Klippemoskeen, men stadig væk overdådig flot. Den blev første gang opført i det 6. århundrede, men blev kort efter to gange ødelagt af jordskælv.
Gaden Via Dolorosa (Jerusalem)
I den gamle by finder man også Via Dolorosa. Den vej Jesus gik med tornekrans og kors. Vejen begynder ved St. Stephens Gate og fører forbi de forskellige stop, Jesu gjorde, da han mødte Maria, tabte korset med mere. Vejen slutter ved Gravkirken, men kan være lidt svær at finde uden guide.
Gravkirken (Jerusalem)
For kristne fra hele verden er Gravkirken det vigtigste mål under besøget i Israel. Kirken omfatter både det sted Jesus efter sigende blev korsfæstet, og det sted han blev begravet og senere genopstod. Ihærdige turister kan få lejlighed til at stikke hånden ned i det hul, korset var placeret i.
Grædemuren (Jerusalem)
Et besøg ved Grædemuren eller Vestmuren i Jerusalems gamle by hører formentlig til en af de største oplevelser for enhver turist i Israel. Muren er det eneste tilbageværende af det andet tempel, der blev ødelagt af romerne i år 70 efter Kristi. Jøderne begræder tabet, deraf navnet. Muren kan besøges døgnet rundt, og man bør ikke snyde sig for den oplevelse, det er at sidde på pladsen foran muren og iagttage mylderet under shabbatten fredag aften eller aftenen før en af de mange helligdage.
Jerusalems Gamle By (Jerusalem)
En gåtur rundt i Jerusalems by er en seværdighed i sig selv. Lugtene, lydene og trængslen af de mange lokale der maser sig vej mellem de handlende er en stor oplevelse. Til tider kan man næsten mærke spændingen mellem jøder og muslimer, når en jøde med pelshat støder ind i en araber med hvidt hovedklæde. Tag en afstikker fra de store veje og nyd stilheden i de små sidegader ikke mindst i det armenske kvarter.
Klippemoskéen (Jerusalem)
Jerusalems kjennetegn er den gyldne kuppelen på Klippemoskéen. Den danner tak over muslimenes tredje største helligdom. Moskeen er også fantastisk flott innvendig. Det var her Abraham gjorde seg klar til å ofre sønnen sin, og ifølge Islam var det her profeten Muhammed steg til himmels.
Mahane Yehuda markedet (Jerusalem)
I den nye bydel finder man også Mahane Yehuda-markedet. En stor oplevelse hvis man holder af at snuse rundt og stikke næsen i madvarer og grøntsager, der er store og frodige og altid friske.
Mea Shearim kvarteret (Jerusalem)
Mea Shearim er de ortodokse jøders kvarter og et lyslevende eksempel på, hvordan de østeuropæiske ghettoer så ud, før Nazityskland gjorde en ende på dem. Turister har adgang til kvarteret, men beboerne er ikke dyr og vil ikke behandles som sådan. Fotografer derfor med yderste diskretion. Lange ærmer og lange bukser er et krav for ikke at vække anstød.
Olivenbjerget (Jerusalem)
Lige uden for den gamle by på den østlige side ligger Olivenbjerget med jomfru Marias grav og Getsehmane have, hvor Jesus efter sigende kyssede Judas. Det mest interessante ved Olivenbjerget er dog den fantastiske udsigt over både det gamle og det nye Jerusalem.
Qumran rullerne (Jerusalem)
I Qumran fandt en legende dreng i 1947 de siden så berømte Dødehavsruller i en hule. Rullerne blev skrevet mellem 150 før Kristi og 68 efter Kristi af en jødisk sekt, der var ved at blive splittet af romerne. Rullerne kan i dag ses på Israel Museet i Jerusalem.
Yad Vashem museet (Jerusalem)
Yad Vashem museet i Jerusalem er formentlig et af verdens mest ubehagelige og uhyggelige museer, men ikke desto mindre et yderst vigtige museum. Her forklares og mindes nazisternes jødeudryddelser så indtrængende, at ingen forlader Yad Vashem uden at være rørt langt ind i hjertet.

Område og byseværdigheder

By: 
• Haifa
• Jerusalem
• Tel Aviv
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK