Seværdigheder Hamilton

Hamilton
Rejsetype København Billund Aalborg
Flybilletter t/r Fra 4.369,- - -
Priserne er oplyst som pris pr. person

Seværdigheder Hamilton

Den hellige Treenigheds Kirke (Hamilton)
Den hellige Treenigheds Kirke Et af øens mest imponerende bygningsværker er den anglikanske kirkes hovedsæde. Den oprindelige katedral stod færdig i 1872, men brændte 12 år senere, hvorefter den bygning, der ses i dag, blev opført. Kirken blev bygget af materialer fra de britiske øer, og tårnet rager 143 meter op i luften.
Fort Hamilton (Hamilton)
Øst for byen ligger det gamle fort, der blev bygget af Hertugen af Wellington. Det imponerende fort har både voldgrav, kanoner og hemmelige underjordiske gange, der er hugget ud i klippen. Fortets rolle var udspillet, inden det kom i brug, så der er aldrig affyret et eneste aggressivt skud. I dag kan man nyde den fantastiske udsigt over byen og havnen fra fortet.
Museum of the Bermuda Historical Society/Bermuda Public Library (Hamilton)
Museet og biblioteket ligger i det hus, hvor Bermudas første postmester W.B. Perot boede. I biblioteket finder man alle bøger om Bermuda samt mikrofilm af Bermudas aviser helt tilbage fra 1784. Museet rummer foruden en fin samling af gamle engelske mønter samt et håndskrevet brev fra George Washington til Bermudas indbyggere
St. Davids Fyrtårn (Hamilton)
St. Davids Fyrtårn blev bygget i 1879 af sten fra øen. Fyrtårnet er det højeste punkt på øens østlige del og hæver sig 62 meter over havets overflade. Skønt det kun er halvt så højt som fyrtårnet i byen Southhampton, har man en fantastisk udsigt over øen fra fyrtårnets top.

Område og byseværdigheder

By: 
• Hamilton
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.