COVID-19 - Aktuel rejsevejledning

Seværdigheder De Sydlige Søområder

Seværdigheder De Sydlige Søområder

Aulanko Nationalpark (De Sydlige Søområder)
Ved byen Hämeenlinna ligger den store Aulanko Nationalpark, der rummer alt, hvad den vandrende turist kan ønske sig af store skove, idylliske søer og romantiske borgruiner. Området rummer endvidere den spektakulære "Bjørnegrotten", hvis stenbjørne blev opført i 1800-tallet af en eksentrisk rigmand.
Byen Hämeenlinna (Hämeenlinna)
Byen Hämeenlinnas lange historie afspejler sig gennem byens store slot, arkæologiske udgravninger og mange museer og kirker. Byens historie går helt tilbage til vikingetiden, men da man har formået at følge med tiden, er en tur gennem Hämeenlinna at betragte som en tur gennem tiden.
Byen Lahti (Lahti)
Byen Lathi er kendt for sit gode skisportsterræn. Byen har flere gange været vært for VM i skiløb og arrangerer da også hvert år et stort internationalt skistævne. Byen kan desuden prale af sine imponerende skihopbakker.
Hämeensilta broen (Tampere)
Fra Tamperes Hämeensilta-bro, der fører over byens vandfald, er der en imponerende udsigt til byens gamle industrikvarterer. Mange af de gamle fabriksbygninger er i dag bygget om til boliger og kulturhuse, men fra broen kan man danne sig et godt indtryk af, hvordan den gamle industriby tog sig ud for år tilbage.
Kaleva kirken (Tampere)
Tamperes såkaldte Kaleva-kirke er et imponerende moderne kirkebyggeri. Kirken blev opført i slutningen af 1960'erne og kombinerer moderne finsk arkitektur (kirken kan med lidt god vilje minde om en gigantisk Aalto-vase) og klassisk katedralkunst. Fra toppen af katedralen breder der sig en ufattelig udsigt.
Mumidalen (Tampere)
Tampere er hjemsted for den legendariske Mumidal, der er det gennemgående univers i den verdensberømte finske forfatter Tove Janssons børnebøger om Mumitroldene. Dalen rummer Tove Janssons egen fortolkning af Mumitårnet, og er et herligt sted for alle børn og barnlige sjæle.

Område og byseværdigheder

Område: 
By: 
• Helsinki
• Hämeenlinna
• Kristinestad
• Lahti
• Oulu
• Seinäjoki
• Tampere
• Vasa
• Åbo (Turku)
Rejsetilbud
Find billige rejser til hele verden
Prissammenligningssiden Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.